Tåsingeskolens Matematiksyn

Proces frem for resultat Vores tanker omkring matematikken er vigtige. Hvilke strategier og valg træffer vi for at løse et problem? Mange gange ligger der gode tanker bag et forkert facit - derfor er processen meget vigtig for os og fejl er velkomne. For netop af fejlene lærer vi.

Hvad oplever børnene ■ At matematik også er et undersøgende og eksperimenterende fag ■ At de kan benytte forskellige udtryksformer og inddrage kroppen, sanserne og sproget ■ At matematikken er en del af vores hverdag ■ At arbejde selvstændigt og i større eller mindre grupper ■ At lommeregneren og computeren er fleksible hjælpemidler ■ At matematik indgår i tværgående emner ■ At matematik er mere og andet end det, der bliver testet ved prøver

Samtale med dit barn Når du spørger: ”Hvad har du lavet i skolen i dag?”, får du måske svaret: ”Ingenting”. Spørg mere præcist til den enkelte time og til den enkelte side i lærebogen. Bed dit barn forklare dig, hvordan det har løst opgaverne. Derved fremmer du barnets evne til at formulere sig om matematik og dermed forståelsen. Du kan eventuelt ”spørge dumt”/”være en drillepind”, for at få barnet til at uddybe sine forklaringer. Undlad at være ”fejlfinder”, ved straks at fokusere på eventuelle fejl. Den gode stemning er altafgørende for om dit barn har lyst til at fortælle. Vores holdninger til faget påvirker barnet meget. Hvis du har haft negative oplevelser med matematik, er det vigtigt ikke at videreføre dem til dit barn. Du kan spørge interesseret til opgaverne. Det er vigtigere at bruge tid på samtalen, end om barnet når fem eller syv ensartede opgaver.

Matematikundervisningen forandrer sig Siden 1970'erne har matematikundervisningen ændret sig meget, både hvad angår indholdet i undervisningen, og måden børnene skal lære det på. Måske har du selv oplevet matematikundervisning, hvor der overvejende var fokus på stoffet/pensum. Læreren bestemte i høj grad undervisningens indhold, som ofte blev styret af matematikbogen. I timerne fulgtes alle elever ad. Alle lavede det samme på samme tid, læreren gennemgik nyt stof på tavlen, og eleverne regnede opgaver. Opgaverne blev rettet, og typisk var der kun ét rigtigt svar. Opgaverne havde langt fra altid relation til virkeligheden.

Inspiration fra Pernille Pind:

knæk regnekoden[8507].pdf

Matematik i dag Nu er matematik mere end de fire regningsarter. I dag er der i højere grad fokus på, at børnene bliver i stand til at forstå og anvende matematik i deres dagligdag.

Du kan f.eks. stille følgende spørgsmål ■ Kan det virkelig passe? ■ Hvordan er du kommet til resultatet? ■ Kan der være flere forklaringer? ■ Er det altid rigtigt? ■ Kan du tegne resultatet for mig? ■ Mangler du noget for at kunne løse problemet? ■ Har du et forslag til et svar? ■ Kan du finde et mønster? ■ Hvad nu hvis ...? ■ Kan du komme i tanke om noget, som du tidligere har lært, som du kan bruge her?

Forskellige måder at lære på Da børn lærer forskelligt, gælder det om at inddrage flere måder at lære og arbejde på. Hvis man kombinerer flere måder, vil det enkelte barn lettere forstå, hvad det skal lære. Læringspyramiden illustrerer en opfattelse af, hvilke læringsformer der er de mest effektive. Selv om alle læringsformer kan anvendes, befinder de mest effektive sig nederst i pyramiden, mens pyramidens øverste lag er dem, der giver mindst udbytte.

Strategier vs Algoritmer Strategier er fleksible i modsætning til algoritmer, som er en bestemt fremgangsmåde. I dag har vi brug for at kunne bruge matematikken i mange sammenhænge, og dermed er fleksibiliteten vigtig. Mange børn tæller langt op i skolesystemet når de skal regne et regnestykke. Når regnestykkerne bliver større, kræver det meget af arbejdshukommelsen at tælle, og det er derfor nyttigt at lære sig strategier for på en nemmere og smartere måde, at finde svar på selv simple regnestykker. Derfor er vi på Tåsingeskolen meget optaget af, at eleverne lærer sig forskellige regnestrategier.

Hvad gør læreren ■ Planlægger en undervisning, som tilgodeser det enkelte barns forudsætninger ■ Giver ikke svaret, men hjælper gennem samtale barnet videre ■ Giver plads til, at børnene kan gruble lidt over en opgave, før man finder løsningen ■ Tager i sin undervisning afsæt i konkrete situationer ■ Bruger ikke en matematikbog fra ende til anden ■ Giver børnene medindflydelse på arbejdsformer og indhold

Børn taler om faget Når børn taler sammen om matematik i klassen, får de ny indsigt. F.eks. øges forståelsen, når man skal fortælle en kammerat, hvordan man finder arealet af en trekant. En åben og tryg atmosfære er vigtig for, at børnene tør udtrykke sig, spørge og svare. Mundtligheden giver dem mulighed for at tilegne sig det matematiske sprog. Ved at tage afsæt i barnets dagligdags sprog og gradvist indføre det matematiske sprog, bliver det i stand til at forklare og udtrykke sig med større og større præcision.

Name

Safari may block some audio or video from playing automatically and ‘read to me’ will skip these. You can configure this in Safari’s preferences.