Tema 2 - Afrika

Stemmer fra kolonierne

Analys&#233;r kilde 1 ud fra de generelle analysesp&#248;rgsm&#229;l. Se side 4-7 Fokussp&#248;rgsm&#229;l: Se p&#229; mannequinen og find andre tegn p&#229; velstand end farven indigo.

Lav jeres besvarelse p&#229; de n&#230;ste sider. I kan anvende tekst, lyd- og videooptagelser

Analys&#233;r kilde 1 ud fra de generelle analysesp&#248;rgsm&#229;l. Se side 4-7 Fokussp&#248;rgsm&#229;l: Hvordan passer denne dragt ind i jeres billede af en milit&#230;rdragt eller rustning? Hvorfor tror I, at afrikanere &#248;nskede at k&#248;be v&#229;ben? Hvilken religion praktiserede mange af de europ&#230;ere, der kom til Afrika?

Afsender Hvem har skrevet kilden? Hvem st&#229;r bag kilden? Er det en f&#248;rste- eller andenh&#229;ndskilde? Er det en person, en gruppe eller en institution, der er afsender af kilden? Hvilke intentioner kan afsenderen have med kilden? Har afsender grund til at tale usandt eller gradb&#248;je sandheden? Modtager(e) Hvem er t&#230;nkt som modtager? Hvem er kilden henvendt til? Er kilden tilpasset en bestemt m&#229;lgruppe eller bestemte personer? Hvem har reelt set v&#230;ret modtager af kilden? Er det lykkedes afsenderen at ramme den tilt&#230;nkte modtager? Indhold Hvilke informationer indeholder kilden? Hvilket budskab har kilden, hvis den har noget?

Slavehierarki Der var et meget udtalt hierarki indenfor slavegruppen. I dette hierarki var den ofte afrikansk-f&#248;dte markslave nederst. Der var absolut flest markslaver p&#229; &#248;erne, og det var dem, der stod for det fysisk h&#229;rde arbejde i markerne. N&#230;st i hierarkiet var husslaven. Husslaverne blev ofte valgt til at arbejde i huset p&#229; grund af deres udseende. Dem der i europ&#230;ernes &#248;jne var de smukkeste, var ofte dem med lysere hud, kaldet &#8221;mulatter&#8221;: en person hvis ene for&#230;lder var sort, mens den anden for&#230;lder var hvid. &#216;verst i dette hierarki var de slaver, som kunne et h&#229;ndv&#230;rk og var uddannede som eksempelvis smed, t&#248;mrer, sukkerkoger eller et andet h&#229;ndv&#230;rksfag. De var mere eftertragtede som arbejdskraft. Den sorte opsynsmanden, eller bombaen, l&#229; ogs&#229; &#248;verst i magthierarkiet og havde privileger i forhold til de andre slaver. Status var s&#229;ledes p&#229;virket af b&#229;de race og arbejdsm&#230;ssig funktion. Alle slaver var juridisk set et andet menneskes ejendom og st&#229;r i nogle kilder listet som en del af plantagens bes&#230;tning side om side med tr&#230;kdyrene. Ud over de afrikanske slaver boede der ogs&#229; frikul&#248;rte afrikanere p&#229; &#248;erne. Frikul&#248;rte var mennesker af blandet sort og hvid oprindelse, og de var enten blevet k&#248;bt fri af ejere eller havde frik&#248;bt sig selv. De havde et fribrev, som de skulle have p&#229; sig hele tiden, s&#229; de kunne bevise, at de var frie.

Tema 1 - Trekantshandel og Danmark Tema 2 - Afrika Tema 3 - Plantageliv Tema 4 - Slaveri p&#229; De Vestindiske &#216;er Tema 5 - Slaveriets afskaffelse Tema 6 - Frie afrocaribiere Tema 7 - Salg af &#248;erne

Analys&#233;r kilde 1 ud fra de generelle analysesp&#248;rgsm&#229;l. Se side 4-7 Fokussp&#248;rgsm&#229;l: Diskuter om I kender nogle overgangsritualer?

Info om kilden: Dette er en dansedragt som blev brugt ved fejring af overgangen fra barn til voksen hos Pendefolket. Pendefolket bor t&#230;t ved kysten i Den demokratiske republik Congo. Det er almindeligt, at man markerer store overgange i ens liv som f&#248;dsel, overgang fra barn til voksen, &#230;gteskab og d&#248;d, med et s&#230;rligt ritual. Et overgangsritual markerer, n&#229;r der sker store &#230;ndringer i ens liv. Overgangsritualer findes i alle kulturer, men er forskellige fra land til land og fra folk til folk. De er vigtige i alle afrikanske samfund. S&#229;danne ritualerne skal styrke b&#229;ndet til forf&#230;drene og markere, at man bliver en del af f&#230;llesskabet. De b&#248;rn der blev fjernet fra Afrika, mistede b&#229;de deres familie, kultur og tilknytningen til Afrika. Samlet blev ca. 12 millioner afrikanere gjort til slaver og af dem var Danmark ansvarlig k&#248;b og salg af ca. 100.000 mennesker.

Nationalmuseet 2018 Tekst: Maja Kehler Curth Redaktion: Sarah Yigzaw og Louise Sebro L&#230;rervejledning: Sarah Yigzaw Kilder: Nationalmuseet Information om forsiden Maleri &#8221;Barnepigen Neky med Marie&#8221; af N.P. Holbeck fra 1838 Neky var fra Dansk Vestindien og tjente i huset hos admiral Hans Birch Dahlerup, der havde v&#230;ret p&#229; Skt. Croix. Maleriet er g&#229;et i arv i malerens familie.Tekster: Kilderne i denne bog er en del af Nationalmuseets samlinger. Kortet side 10 er venligst udl&#229;nt af Historic Maps Collection, Dept. of Rare Books and Special Collections, Princeton University Library.

I 1700-tallet bestod Afrika af mange konged&#248;mmer og stater. Nogle var store og magtfulde, andre var sm&#229; og havde mindre indflydelse. Der var stor forskel p&#229; de forskellige omr&#229;der, stater og konged&#248;mmer i Afrika. Man talte forskellige sprog og havde forskellige religioner og kulturer. Ligesom i Europa, kunne der v&#230;re uoverensstemmelser og krig mellem de afrikanske konged&#248;mmer. Europ&#230;ernes ankomst &#230;ndrede magtforholdene i Afrika, da de blandede sig i interne forhold, solgte europ&#230;iske v&#229;ben, og &#248;nskede at k&#248;be mennesker til slaveri. 

Info om kilden: Asante-riget ligger i Vestafrika i det omr&#229;de, vi i dag kender som Ghana. Asante-riget var et stort konged&#248;mme med egen konge, love og religion. Religionen bestod blandt andet af flere guder og en tro p&#229;, at dyr og planter ogs&#229; havde en sj&#230;l. Dragten har tilh&#248;rt en h&#230;rf&#248;rer og er udsmykket med en masse sm&#229; pakker. Inde i de lange pakker er der en lille jernplade, som havde til form&#229;l at beskytte kroppen fra slag og v&#229;ben. Inde i de runde pakker, findes der sm&#229; udklip af islamiske skriftruller. Islam havde stor udbredelse i Sahara-omr&#229;det, og var en kendt religion i hele Vestafrika.

Der havde f&#248;r europ&#230;ernes ankomst v&#230;ret slaveri i Afrika. Men det var den &#248;gede eftersp&#248;rgsel, der satte gang i den intensive slavehandel og gjorde det til et indbringende erhverv for en del europ&#230;ere og afrikanere. Europ&#230;erne blev ofte selv ved kysterne og indgik aftaler med lokale afrikanske slavehandlere. De mennesker, der blev solgt som slaver, var b&#229;de krigsfanger og mennesker, der blev r&#248;vet fra deres hjem. Lokale afrikanske slavehandlere overfaldt landsbyer, hvor de bortf&#248;rte b&#229;de m&#230;nd, kvinder og b&#248;rn. N&#229;r man havde taget dem, tvang man dem til kysten, hvor de blev solgt og fragtet til det amerikanske kontinent.&#160; Betalingen for varer, herunder ogs&#229; mennesker, var ofte jern, kobber, bomuldsstof, br&#230;ndevin, v&#229;ben og krudt. Se faktaboks p&#229; side 29

Form&#229;let var at beskytte h&#230;rf&#248;rerens krop og sj&#230;l med guds ord &#8211; men h&#230;rf&#248;reren var formodentlig ikke selv muslim. Dragten udspringer af en tradition, hvor blanding af religioner &#8211; synkretisme &#8211; var meget almindeligt. Det er almindeligt n&#229;r mennesker oplever flere religioner, at religionerne bliver p&#229;virket og dragten er med til at fort&#230;lle om det kultur- og religionsm&#248;de, der ogs&#229; foregik i Afrika.&#160;

Der var mange konged&#248;mmer i Afrika, og ligesom i Europa ville kongen og de rige gerne vise deres magt og rigdom. Det kunne man eksempelvis g&#248;re ved at have kostbare kl&#230;der eller genstande, der var importeret langvejs fra. Dragten er en fornem kente, som er indfarvet med indigo. Indigo er den bl&#229; farve, I kan se p&#229; dragten. Indigo blev importeret fra Indien og skulle s&#229;ledes langsvejs fra hvilket gjorde det kostbart og dyrt.

Hver kilde skal analyseres, dvs. at der skal stilles sp&#248;rgsm&#229;l til kilden og dens evne til at fort&#230;lle os noget om emnet. Her p&#229; siderne findes de overordnede sp&#248;rgsm&#229;l, der kan stilles til kilder. De sp&#248;rgsm&#229;l, der kan stilles, afh&#230;nger af den kilde, man skal arbejder med. Som del&#160;af arbejdet med kilder, skal I vurdere hvilke sp&#248;rgsm&#229;l, der er relevante for den kilde, I arbejder med.&#160; Kildetype F&#248;rst skal I fastsl&#229; hvilken type kilde der er tale om. Hvilken form for kildemateriale er det? Er det trykt tekst, et maleri, genstande eller skriftlig kilde? Hvis det er en skriftlig kilde skal vi ogs&#229; stille sp&#248;rgsm&#229;lstegn til genren; Er det sagprosa eller sk&#248;nlitteratur, en artikel eller faglitteratur? Hvor stammer vores kilde fra? Hvor har det v&#230;ret trykt, eller hvor er det lavet? Er det fortroligt eller offentligt? Hvordan er det t&#230;nkt overleveret?

Er kilden en genstand, skal man ogs&#229; forholde sig til hvor genstanden kommer fra, hvilket materiale den er lavet af, om den er udsmykket og hvad er den blevet brugt til.&#160;&#160; Trov&#230;rdighed Er kilden trov&#230;rdig? Er kilden det, den fremst&#229;r at v&#230;re? Er den en forfalskning eller p&#229; anden vis ikke trov&#230;rdig? Tid Det er ligeledes vigtigt, at vi stiller sp&#248;rgsm&#229;lstegn til den tid, hvorfra vores kilde stammer. Fra hvilken historisk kontekst stammer kilden fra? Det kan v&#230;re en god id&#233; at l&#230;se op p&#229; den historiske periode, for at kunne s&#230;tte kilden i en historisk kontekst. Er kilden en samtidig kilde eller fra et senere tidspunkt?

Slave eller slavegjort? Som tiden g&#229;r, &#230;ndrer ord og udtryk sig meget. I 1700-, 1800-&#160;og store dele af 1900-tallet var et ord som &#8216;neger&#8217; meget almindeligt at bruge om m&#248;rke mennesker. Under slaveriet blev det oftest brugt synonymt med &#8221;slave&#8221;, s&#229; en &#8221;neger&#8221; var en slave. I dag bliver ordet &#8216;neger&#8217; anset for at v&#230;re st&#248;dende og racistisk, hvorfor man n&#248;digt bruger det. Ordet &#8216;slave&#8217; er i disse dage ligesom ordet &#8216;neger&#8217; ved at &#230;ndre betydning. Ordet &#8216;slave&#8217; har v&#230;ret meget brugt, b&#229;de i historieskrivningen men ogs&#229; sidenhen i store dele af bearbejdelsen af historien. I nyere tid er man begyndt at stille sp&#248;rgsm&#229;lstegn ved ordet, fordi man &#248;nsker at tydeligg&#248;re den tvang, som slavebefolkningen var under. Derfor er der i dag mange, der &#248;nsker at bruge ordet &#8216;slavegjort&#8217; for at understrege, at slave ikke var folks egen identitet, men noget de blev gjort til af andre.&#160;

Analys&#233;r kilde 1 ud fra de generelle analysesp&#248;rgsm&#229;l. Se side 4-7 Fokussp&#248;rgsm&#229;l: Danskerne k&#248;bte og solgte is&#230;r afrikanske slaver fra omr&#229;derne, hvor landene Benin, Nigeria, Den demokratiske republik Congo, Congo, Gabon og Ghana ligger i dag. Find et kort over Afrika og unders&#248;g hvor landene ligger. Hvorfor tror I, at danskerne kun opholdt sig ved kysterne? Unders&#248;g p&#229; Herman Molls Afrika kort hvad kysten ved Guinea hed i 1710? Diskuter hvorfor omr&#229;derne har de tre navne? Unders&#248;g p&#229; et moderne Afrika kort hvad omr&#229;det hedder i dag og diskuter hvorfor de har &#230;ndret navne.&#160;

Trekantshandel, transatlantisk kolonihandel eller transatlantisk slavehandel? Ofte bruges begrebet trekantshandel om den handel der foregik mellem Europa, Afrika og Caribien.&#160;Det kan dog diskuteres, om det er det rette ord at bruge. For i praksis sejlede flere af skibene kun mellem to af landene. Der er nogle historikere, der i stedet v&#230;lger at bruge ordet transatlantisk handel eller transatlantisk slavehandel for at tydeligg&#248;re den intensive menneskehandel, der foregik, og at der er forskel p&#229; varer og mennesker. Diskuter i gruppen eller klassen, hvilket ord i mener man skal bruge og hvorfor?

Hvad er en slave? En slave er en person, som juridisk set betragtes som et andet menneskes ejendom. Det betyder, at en slave er et individ, som ikke bestemmer over sig selv, sit arbejde eller andre forhold i sit liv. Man har set slaveri flere steder i verdenshistorien, blandt andet i antikken, hvor slaveri var den prim&#230;re arbejdskraft i landbruget. Herhjemme brugte vikingerne ogs&#229; slaver, som de havde taget med hjem fra krige og togter, disse kaldte man tr&#230;lle. I Afrika har der ligeledes v&#230;ret tradition for slaveri og det var derfor muligt for europ&#230;erne at k&#248;be slaver i Afrika. Men europ&#230;ernes eftersp&#248;rgsel fik det afrikanske slaveri til at vokse eksplosivt.

Virkemidler Hvordan formidles kildens budskab? Bruges der s&#230;rlige sproglige eller visuelle virkemidler? Benyttes der lyd? Tendens N&#229;r vi behandler en kilde skal vi samtidig v&#230;re opm&#230;rksom p&#229;, hvilke tendenser kilden har. Hvis en kilde er tendenti&#248;s, vil det sige, at den er pr&#230;get af bestemte synspunkter. P&#229;virker synspunktet hvordan noget bestemt fremstilles?

Info om kilden Europ&#230;erne solgte gev&#230;rer og dertilh&#248;rende udstyr til afrikanerne og &#230;ndrede derved m&#229;den, man f&#248;rte krig p&#229;.&#160;Dette er et patronb&#230;lte som afrikanske krigere brugte i krig. Ud over patroner havde krigere ogs&#229; en lille flaske til gift.

Name

Safari may block some audio or video from playing automatically and ‘read to me’ will skip these. You can configure this in Safari’s preferences.