Tema 7 - Salg af øerne

Stemmer fra kolonierne

Analys&#233;r kilde 3 ud fra de generelle analysesp&#248;rgsm&#229;l. Se side 4-7 Fokussp&#248;rgsm&#229;l: Hvad kan kilden fort&#230;lle om danske politikeres argumenter for og engagement i valget omkring salget af de Dansk Vestindiske &#216;er?

Lav jeres besvarelse p&#229; de n&#230;ste sider. I kan anvende tekst, lyd- og videooptagelser

Analys&#233;r kilde 2 ud fra de generelle analysesp&#248;rgsm&#229;l. Se side 4-7 Fokussp&#248;rgsm&#229;l: Hvorfor st&#229;r alle ting b&#229;de p&#229; dansk og p&#229; engelsk? Hvilke rettigheder bliver der lagt v&#230;gt p&#229; og hvorfor?&#160;

Afsender Hvem har skrevet kilden? Hvem st&#229;r bag kilden? Er det en f&#248;rste- eller andenh&#229;ndskilde? Er det en person, en gruppe eller en institution, der er afsender af kilden? Hvilke intentioner kan afsenderen have med kilden? Har afsender grund til at tale usandt eller gradb&#248;je sandheden? Modtager(e) Hvem er t&#230;nkt som modtager? Hvem er kilden henvendt til? Er kilden tilpasset en bestemt m&#229;lgruppe eller bestemte personer? Hvem har reelt set v&#230;ret modtager af kilden? Er det lykkedes afsenderen at ramme den tilt&#230;nkte modtager? Indhold Hvilke informationer indeholder kilden? Hvilket budskab har kilden, hvis den har noget?

Info om kilden: Dette er en flyer fra starten af 1900-tallet. Overskriften p&#229; flyeren er: &#8221;Nej? - hvorfor skal vi stemme imod salget?&#8221;. Den tids Danmark havde ikke computere eller internettet til at sprede et budskab, og derfor m&#229;tte det g&#248;res i papirform, som eksempelvis denne flyer. En flyer kunne uddeles eller h&#230;nges op rundt omkring i landet, s&#229; folk kunne l&#230;se budskabet og tage det med videre.

Kilde 3: Opr&#229;b fra Vestindisk samfund

Kilde 2: Artikel fra St. Thom&#230; Tidende / The Saint Thomas Gazette 1917

Slave eller slavegjort? Som tiden g&#229;r, &#230;ndrer ord og udtryk sig meget. I 1700-, 1800-&#160;og store dele af 1900-tallet var et ord som &#8216;neger&#8217; meget almindeligt at bruge om m&#248;rke mennesker. Under slaveriet blev det oftest brugt synonymt med &#8221;slave&#8221;, s&#229; en &#8221;neger&#8221; var en slave. I dag bliver ordet &#8216;neger&#8217; anset for at v&#230;re st&#248;dende og racistisk, hvorfor man n&#248;digt bruger det. Ordet &#8216;slave&#8217; er i disse dage ligesom ordet &#8216;neger&#8217; ved at &#230;ndre betydning. Ordet &#8216;slave&#8217; har v&#230;ret meget brugt, b&#229;de i historieskrivningen men ogs&#229; sidenhen i store dele af bearbejdelsen af historien. I nyere tid er man begyndt at stille sp&#248;rgsm&#229;lstegn ved ordet, fordi man &#248;nsker at tydeligg&#248;re den tvang, som slavebefolkningen var under. Derfor er der i dag mange, der &#248;nsker at bruge ordet &#8216;slavegjort&#8217; for at understrege, at slave ikke var folks egen identitet, men noget de blev gjort til af andre.&#160;

Analys&#233;r kilde 4 ud fra de generelle analysesp&#248;rgsm&#229;l. Se side 4-7 Fokussp&#248;rgsm&#229;l: Hvilke virkemidler har man her satset p&#229; i argumentationen imod salget af &#248;erne? Hvordan opfattes befolkningen p&#229; &#248;erne p&#229; denne plakat?

Hver kilde skal analyseres, dvs. at der skal stilles sp&#248;rgsm&#229;l til kilden og dens evne til at fort&#230;lle os noget om emnet. Her p&#229; siderne findes de overordnede sp&#248;rgsm&#229;l, der kan stilles til kilder. De sp&#248;rgsm&#229;l, der kan stilles, afh&#230;nger af den kilde, man skal arbejder med. Som del&#160;af arbejdet med kilder, skal I vurdere hvilke sp&#248;rgsm&#229;l, der er relevante for den kilde, I arbejder med.&#160; Kildetype F&#248;rst skal I fastsl&#229; hvilken type kilde der er tale om. Hvilken form for kildemateriale er det? Er det trykt tekst, et maleri, genstande eller skriftlig kilde? Hvis det er en skriftlig kilde skal vi ogs&#229; stille sp&#248;rgsm&#229;lstegn til genren; Er det sagprosa eller sk&#248;nlitteratur, en artikel eller faglitteratur? Hvor stammer vores kilde fra? Hvor har det v&#230;ret trykt, eller hvor er det lavet? Er det fortroligt eller offentligt? Hvordan er det t&#230;nkt overleveret?

Hvad er en slave? En slave er en person, som juridisk set betragtes som et andet menneskes ejendom. Det betyder, at en slave er et individ, som ikke bestemmer over sig selv, sit arbejde eller andre forhold i sit liv. Man har set slaveri flere steder i verdenshistorien, blandt andet i antikken, hvor slaveri var den prim&#230;re arbejdskraft i landbruget. Herhjemme brugte vikingerne ogs&#229; slaver, som de havde taget med hjem fra krige og togter, disse kaldte man tr&#230;lle. I Afrika har der ligeledes v&#230;ret tradition for slaveri og det var derfor muligt for europ&#230;erne at k&#248;be slaver i Afrika. Men europ&#230;ernes eftersp&#248;rgsel fik det afrikanske slaveri til at vokse eksplosivt. I dette materiale behandles de afrikanske slaver, som blev k&#248;bt og sendt til kolonierne til brug i mark og husarbejde.

Er kilden en genstand, skal man ogs&#229; forholde sig til hvor genstanden kommer fra, hvilket materiale den er lavet af, om den er udsmykket og hvad er den blevet brugt til.&#160;&#160; Trov&#230;rdighed Er kilden trov&#230;rdig? Er kilden det, den fremst&#229;r at v&#230;re? Er den en forfalskning eller p&#229; anden vis ikke trov&#230;rdig? Tid Det er ligeledes vigtigt, at vi stiller sp&#248;rgsm&#229;lstegn til den tid, hvorfra vores kilde stammer. Fra hvilken historisk kontekst stammer kilden fra? Det kan v&#230;re en god id&#233; at l&#230;se op p&#229; den historiske periode, for at kunne s&#230;tte kilden i en historisk kontekst. Er kilden en samtidig kilde eller fra et senere tidspunkt?

Slavehierarki Der var et meget udtalt hierarki indenfor slavegruppen. I dette hierarki var den ofte afrikansk-f&#248;dte markslave nederst. Der var absolut flest markslaver p&#229; &#248;erne, og det var dem, der stod for det fysisk h&#229;rde arbejde i markerne. N&#230;st i hierarkiet var husslaven. Husslaverne blev ofte valgt til at arbejde i huset p&#229; grund af deres udseende. Dem der i europ&#230;ernes &#248;jne var de smukkeste, var ofte dem med lysere hud, kaldet &#8221;mulatter&#8221;: en person hvis ene for&#230;lder var sort, mens den anden for&#230;lder var hvid. &#216;verst i dette hierarki var de slaver, som kunne et h&#229;ndv&#230;rk og var uddannede som eksempelvis smed, t&#248;mrer, sukkerkoger eller et andet h&#229;ndv&#230;rksfag. De var mere eftertragtede som arbejdskraft. Den sorte opsynsmanden, eller bombaen, l&#229; ogs&#229; &#248;verst i magthierarkiet og havde privileger i forhold til de andre slaver. Status var s&#229;ledes p&#229;virket af b&#229;de race og arbejdsm&#230;ssig funktion. Alle slaver var juridisk set et andet menneskes ejendom og st&#229;r i nogle kilder listet som en del af plantagens bes&#230;tning side om side med tr&#230;kdyrene. Ud over de afrikanske slaver boede der ogs&#229; frikul&#248;rte afrikanere p&#229; &#248;erne. Frikul&#248;rte var mennesker af blandet sort og hvid oprindelse, og de var enten blevet k&#248;bt fri af ejere eller havde frik&#248;bt sig selv. De havde et fribrev, som de skulle have p&#229; sig hele tiden, s&#229; de kunne bevise, at de var frie.

Trekantshandel, transatlantisk kolonihandel eller transatlantisk slavehandel? Ofte bruges begrebet trekantshandel om den handel der foregik mellem Europa, Afrika og Caribien.&#160;Det kan dog diskuteres, om det er det rette ord at bruge. For i praksis sejlede flere af skibene kun mellem to af landene. Der er nogle historikere, der i stedet v&#230;lger at bruge ordet transatlantisk handel eller transatlantisk slavehandel for at tydeligg&#248;re den intensive menneskehandel, der foregik, og at der er forskel p&#229; varer og mennesker. Diskuter i gruppen eller klassen, hvilket ord i mener man skal bruge og hvorfor?

Fra midten af 1800-tallet, gav &#248;erne ikke l&#230;ngere &#248;konomisk overskud, og sukkerproduktionen var truet b&#229;de af andre lande t&#230;t p&#229; &#248;erne, men ogs&#229; da man var begyndt at dyrke sukkerroer i Europa. Samtidig var USA af milit&#230;rstrategiske &#229;rssager interesseret i &#248;erne, hvor de &#248;nskede at opf&#248;re en milit&#230;rbase for deres fl&#229;de. Danmark og USA blev enige om, at USA skulle betale 25 millioner US dollars for &#248;erne. I 1917 skulle man i Danmark stemme om, om man ville s&#230;lge &#248;erne eller ej. Det var ikke muligt for beboerne p&#229; &#248;erne selv at stemme for eller imod salget. I Danmark stemte 2/3 ja til at &#248;erne skulle s&#230;lges, og derved blev de Dansk Vestindiske &#216;er den 31. marts 1917 overdraget til USA og fik navnet U.S. Virgin Islands. I museets samlinger har vi flest kilder, der er imod salget. Pr&#248;v selv at finde kilder for salget af &#248;erne.

Kilde 4: Plakat med sloganet &#8221;S&#230;lg ikke vore vestindiske &#248;er&#8221;

Info om kilden: Dette er en artikel udgivet af Dansk Vestindisk samfund i 1916. Heri er der forskellige korte og pr&#230;cise argumenter fra forskellige danske politikere for, hvorfor Danmark b&#248;r stemme imod at s&#230;lge &#248;erne. Eksempelvis pr&#230;senterer J. Munk-Poulsen nogle simple argumenter for, hvorfor han ikke mener at Danmark skal s&#230;lge &#248;erne. Munk-Poulsens argumenter vedr&#248;rer samtidig de begivenheder, som resten af landet og Europa st&#229;r overfor, nemlig 1. Verdenskrig.

Nationalmuseet 2018 Tekst: Maja Kehler Curth Redaktion: Sarah Yigzaw og Louise Sebro L&#230;rervejledning: Sarah Yigzaw Kilder: Nationalmuseet Information om forsiden Maleri &#8221;Barnepigen Neky med Marie&#8221; af N.P. Holbeck fra 1838 Neky var fra Dansk Vestindien og tjente i huset hos admiral Hans Birch Dahlerup, der havde v&#230;ret p&#229; Skt. Croix. Maleriet er g&#229;et i arv i malerens familie.

Tema 1 - Trekantshandel og Danmark Tema 2 - Afrika Tema 3 - Plantageliv Tema 4 - Slaveri p&#229; De Vestindiske &#216;er Tema 5 - Slaveriets afskaffelse Tema 6 - Frie afrocaribiere Tema 7 - Salg af &#248;erne

Analys&#233;r kilde 1 ud fra de generelle analysesp&#248;rgsm&#229;l. Se side 4-7 Fokussp&#248;rgsm&#229;l: Hvilke argumenter bruges der p&#229; flyeren for ikke at s&#230;lge &#248;erne?

Info om kilden: Dette er en avisartikel fra avisen St. Thom&#230; Tidende eller p&#229; engelsk The Saint Thomas Gazette udgivet d. 24. marts 1917. Heri st&#229;r der skrevet, f&#248;rst p&#229; dansk, siden p&#229; engelsk, at danskerne har stemt for at s&#230;lge de Dansk Vestindiske &#216;er. Herudover opridser artiklen de &#230;ndrede forhold som nu g&#230;lder den danske befolkning p&#229; &#248;erne.&#160;

Virkemidler Hvordan formidles kildens budskab? Bruges der s&#230;rlige sproglige eller visuelle virkemidler? Benyttes der lyd? Tendens N&#229;r vi behandler en kilde skal vi samtidig v&#230;re opm&#230;rksom p&#229;, hvilke tendenser kilden har. Hvis en kilde er tendenti&#248;s, vil det sige, at den er pr&#230;get af bestemte synspunkter. P&#229;virker synspunktet hvordan noget bestemt fremstilles?

Kilde 2; Artikel fra St. Thom&#230; Tidende

Info om kilden: Dette er en plakat med sloganet &#8221;S&#230;lg ikke vore vestindiske &#248;er&#8221;. P&#229; billedet ses en lokal, n&#230;sten afkl&#230;dt, kvinde med nogle eksotiske frugter p&#229; hovedet samt et vejende Dannebrog p&#229; et skib i horisonten. Derudover er der palmer, bl&#229;t vand og strand i baggrunden.

Name

Safari may block some audio or video from playing automatically and ‘read to me’ will skip these. You can configure this in Safari’s preferences.