Vi arbejder med krigen 1864

Materialesamling til arbejde med krigen i 1864. Samlingen indeholder vejledning i kildearbejde, kilder og link til supplerende materiale.

Kilder 1864

Menig Niels Thyssen Jørgensen, Råhede (ved Ribe) beretter i hans erindringer fra 1906 om hans krigsdeltagelse efter at have været på forpost om angrebet (L.7.32.):

Lidt op på dagen hørte pludselig al kanonade op, vi var som sædvanlig kun tavse tilskuere, men nu begyndte infanteriet at storme frem af løbegravene, der var gravet ind i nærheden af skanserne, og disse var jo så nedskudte, og folk havde de jo nok af. Uagtet danskerne gjorde tapper modstand, var det ikke muligt at de kunne holde stand, men måtte trække sig tilbage fra skanserne, hvor fjenderne nu satte sig fast, og kastede en stærk kæde ud. Nu blev reserven, hvortil jeg hørte, beordret frem (…) Nu blev vi da liggende bag ved skanserne og skød på hinanden i kort afstand. Og desuden var vi kommen til at indtage en så uheldig stilling, at fjenden fra skansen nr. 1 skød på os fra venstre side og fra nr. 2 i fronten på os, så det var jo ikke så underligt at der faldt og såredes så mange af vores 2. kompagni af 21. Rgmt (regiment). Vores kaptajn Stockflet, en løjtnant, kommandersergenten blev skudt og foureren blev såret, så vi havde ingen til at kommandere, og da nogle råbte vi skulle retirere (trække os tilbage), og andre at blive, vendte jeg mig om for at se, hvad de øvrige foretog sig, og i dette øjeblik fik jeg som bekendt kuglen gennem munden, og deltagelsen i krigen for mit vedkommende var dermed afsluttet.

Louise Glarbo, født Bruhn skrev i 1914 sine erindringer fra Sønderborg og Dybbøl ned, her fortæller hun om da soldaterne kom til Dybbøl (L.19.6.):

Også civilbefolkningen har efterladt kilder om deres oplevelser ved tilbagetrækningen fra Dannevirke

&nbsp;(…) De fleste flyttede bort, Dybbøl by lå jo ligefor skudvidde. Da jeg havde fattet en lille håndkuffert med det nødvendigste af mit tøj, vandrede jeg igen til Sønderborg, hvor jeg skulle foreløbig bo. Hele Dybbøl by var allerede ved at flytte bort med deres ejendele, de vidste de ville blive stærkt truet, mange gårde blev også afbrændt. (…) Det var en kold vinter, sneede gjorde det, og vore stakkels soldater, hvad måtte de ikke døje og lide! Det så vi, da de dødtrætte og forfrosne i løbet af aftenen og natten nåede over til Sønderborg, man glemte alt, det drejede sig kun om at hjælpe dem (…)

Carl Peter Rye deltog i krigen i 1864 som sekondløjtnant og skrev flittigt breve hjem til hans forældre. Om belejringen af skanserne på Dybbøl Banke skriver han (L.7.89.):

I et brev dateret Brohovedet d. 13. april 1864 fortæller Carl Peter Rye videre til hans mor om bombardementet af skanserne og om at være på vagt ved skanserne:

Sønderborg d. 12. februar 1864. Kære moder (…) Dybbølstillingen er stærk, meget stærk og kunne være uindtagelig, men er det naturligvis ikke, da jo ingen havde ventet, at den skulle komme i brug så hurtigt. Forsvarslinjen er cirkelformig, fra strandbred til strandbred, beliggende på selve Dybbølbjerg, og består af 10 skanser, hver med 11 kanoner. (…) så kan man vel antage, at visse fjendtlige stormkolonner på 10.000 mand vil få en modtagelse af cirka 500 kanonkugler og dobbelt så mange tusinde geværkugler i minuttet, foruden diverse granater og kardæsker.

Du ser altså, at vi de 6 dage er kanonføde. (…) det hele er for resten så uhyggeligt, at det næppe lader sig beskrive og virker frygteligt demoraliserende på os alle, thi man ligger der i 14 timer som et umælende bæst, og kan ikke foretage sig det ringeste til sit forsvar. (…) (…) men nu ville skæbnen, at en bombe slog ned lige ovre i hjørnet (…) og trillede lige ned til os, just som vi (…) sad og nød vor middagsmad. I et slight (sådan) øjeblik ved man sjældent, hvad man gør, og i stedet for at kaste mig fladt på jorden, (…) for jeg op ved at se denne gloende djævel, (…) Her er slet ikke morsomt længer, og alle længes efter en ende dvs. helst fredelig. (…) Siden i går aftes og indtil i dag middag har tabet været 22 døde og 94 sårede. (…) Det er en drøj tid.

Det kan også have betydning i dit arbejde med kilden, hvem modtageren af kilden er. Ophavsmænd har ofte en bagtanke med det de skriver, og de kan enten have valgt at udelukke oplysninger, fordi de er upassende, hårde eller lignende, eller de vil måske overbevise læserne om deres holdninger. Det er derfor også vigtigt&nbsp;at overveje, hvorfor en kilde er skrevet. Ophavsmanden har højst sandsynligt haft en mening med at producere netop den kilde, som du arbejder med.

Det kan også have betydning, hvor lang tid efter begivenheden en kilde er skrevet. Her må du igen vurdere den enkelte kilde. Hvis det er en sen kilde, kan ophavsmanden have glemt vigtige ting eller detaljer, men er det en samtidig kilde, er der også risiko for, at ophavsmanden ikke har haft et godt overblik over begivenheden.&nbsp;

Det er også vigtigt at finde ud af, om det er en primær eller sekundær kilde, du arbejder med. Hvis det er en primær kilde, så er det den første kilde, som omtaler begivenheden, men er det en sekundær kilde, så har kilden sine informationer fra andre kilder.&nbsp;

Og så skal du selvfølgelig altid huske at læse dine skriftlige kilder grundigt og finde ud af, hvad de egentlig fortæller.

Sådan bruger du bogen - introduktion til materialesamlingen

Vi har så vidt muligt forsøgt at have det lokale, altså Als og Sundeved, som udgangspunkt. Men der forekommer kilder som rækker ud over dette område. Disse er medtaget, fordi de er med til at supplere begivenheder og oplevelser.

I denne bog finder du materiale til brug i forbindelse med undervisning i temaet ”Den dansk-tyske krig – 1864”. Materialet tager udgangspunkt i følgende begivenheder: - Tilbagetrækningen fra Dannevirke - Belejringen af forsvarsværket på Dybbøl Banke - Bombardementet af Sønderborg - Angrebet på forsvarsværket på Dybbøl Banke d. 18. april - Efter stormangrebet - Overgangen til Als d. 29. juni Med dette materiale bevæger vi os ikke ind på krigens forhistorie og følger, men materialet kan sagtens bruges som et supplement til dette.

Det er vores ønske, at kildematerialet kan bruges i undervisningen i forbindelse med faget historie og kompetenceområdet kildearbejde. Materialet lægger op til, at eleverne kan udvælge, analysere og tolke de forskellige kildetyper. Der er valgt kilder fra både under og efter krigen i 1864. Det har vi gjort, så eleverne kan få mulighed for at vurdere de enkelte kilders brugbarhed til at belyse historiske problemstillinger.

Materialet er hovedsageligt kildemateriale i form af tekster og billeder, som er fremstillet på baggrund af Museum Sønderjyllands arkiv om krigen 1864, der opbevares på Sønderborg Slot.

Bogen skal derfor ses som et basismateriale, der kan hjælpe elever og lærere med at finde kildemateriale og information om de førnævnte begivenheder under krigen i 1864. Det er op til læreren selv, hvordan opgaver skal udformes ud fra materialet. Materialet er rettet mod undervisningen for de ældste klasser i folkeskolen.

C. Castenschiold beskrev sine minder og indtryk fra Dybbøl inklusive Sønderborgs bombardement i hans erindringer fra 1908 (L.8.45.):

Menig soldat Bendt Hansen skriver i hans dagbog fra 1864 (L.8.9.):

April: ”Den 2. i Sønderborg Slot og måtte rømme det da kl. 5 var om eftermiddagen bombarderet af fjenden og på forpost samme aften.”

Den 1. april skød preusserne næsten ikke fra Broager, de havde bragt deres skyts op langs Alssund til understøttelse for den planlagte overgang til Als. Den skulle have fundet sted den 2. april (…) men måtte på grund af storm udsættes til næste morgen. (…) for at aflede vores opmærksomhed fra disse planer var det, at preusserne den 2. april bombarderede Sønderborg. De rettede særlig efter rådhustårnet, så de bagved liggende bygninger blev slemt medtagne. En enkelt granat slog 28 mand ned lige udenfor mit kvarter, jeg boede hos min fætter forpostkommandøren, han stod ved vinduet og så det. Selv var jeg heldigvis ikke hjemme den gang, og da jeg kom, var det værste overstået. Om natten fortsattes imidlertid bombardementet, der naturligvis fulgtes af langvarige ildebrande. (…) Under sådanne forhold fandt selvfølgelig nogen uorden sted, soldaterne fik skyld for plyndring. ”Redde” gjorde de i hvert fald.&nbsp;

Krigserindringer fra 1913, af kanonier ved det Brandenborgske Artilleri Brigade Robert Bockmann, (L.11.1.):

17-4. Forberedelse til stormen. Den 18. april. Stormen på Dybbøl Skanserne. Efter den tildelte befaling skulle skanserne 1 til 6 indtages af 6 stormkolonner. Hver kolonne fik tildelt et antal artillerister og pionere. (…). Artilleristerne var tildelt for at de straks kunne anvende de danske kanoner mod danskerne (…). Ammunitionsvognene holdt bagved Bøffelkobbel. Det var klart vejr. Vi måtte forholde os meget rolige. Så snart det blev dag, begyndte ilden. Fra kl. 9 hørtes et vedvarende torden fra kanonerne, også hele salver blev affyret. Fjenden tav.

Henimod kl. 10 blev kanonilden svagere, men tav ikke helt. Kl. 10. da gammelmarks-batterier og morter-batterierne bestrøg terrænnet bag ved skanserne. Stormkolonnerne brød nu frem, og allerede 5 minutter efter vajede de medtagne stormfaner fra skanserne 5 og 6. Straks derefter kom der befaling til de 4 batterier, om at rykke frem. (…). Vi fik med fremrykningen geværild. Fra det 4 pundige garde-batteri var en kanoner bleven skudt af lavetten (vogn beregnet til at bære en kanon) (Protze). Han lå i chausseegrøften, da vi kørte forbi, hovedet var næsten afrevet. Jeg sad som nr. 5 på lavetten ved siden af mig kanoner Fleischer som nr.1. Fleischer stod hele tiden på trinbrættet og råbte ”hurra”, herved tabte han flere gange ligevægten, og hvis han ikke havde holdt sig fast i os, var han faldet ned mellem hjulene. (…) Nu kunne vi ikke mere holde os på lavetten. Kanoner Fleischer hurraråb var også forstummet. Vi sprang i farten ned fra lavetten og travede bag efter kanonen, idet vi holdt fast i røret.

Menig Peder Jørgensen, 6. infanteriregiment skrev dagbog under krigen i 1864 og beretter om d. 18. april (L.7.33.):

18. April Mandag Det var om morgenen, som om natten med voldsom skydning men dette var vi nu bleven så vant til, så det fandtes os almindelig, kl. 10 blæstes General Marsen, og vi måtte derfor straks på alarmpladsen i al fart til afmarch, længe før vi nåede fraanden var skansen i stykker.

Der var sket angreb på skanserne, på vejen dertil hørte vi, at stillingen var taget og størstedelen af besætningen taget til fange eller slaget, vi drog der på til Røndhave Skov, der vi lå natten over som reserve, med natten hørte vi mere skydning.

Jeppe Jørgensen fra Greve skrev dagbog under hans deltagelse i krigen i 1864 og skriver (L.8.7.):

Den 18. april blev Dybbølstillingen bestormet og de ødelagte skanser med lethed indtagen (…) Mange blev her fangne og mange måtte med sit blod bøde for den dag. Da vi ei (ikke) var på forpost kom vi ikke med den gang, da det allerede var for sildig (sent), førend vi kom, da vore folk var komne over broen, blev den sat i brand.

Menig Peder Jørgensen, 6. infanteriregiment, 6. kompagni skrev en kortfattet dagbog under krigen i 1864 (L.7.33.):

5. februar (…) Endelig kl. 2 (om natten) marcherede vi fra Husum, da vi kom uden for byen måtte vi til at lade geværerne, derpå marcherede vi ad Flensborg Landevej og nu indså vi til vores bedrøvelse at Dannevirkestillingen var opgivet. 6. februar (…) vi nåede byen (Flensborg) på en ½ mil nær (…) vi rykkede derefter videre til vi nåede en landsby 1½ mil fra Flensborg som hed Hartslev, der var vi i 2 timer. Natten efter nåede vi Gråsten.

Hvis du har lyst til at vide mere om tilbagetrækningen fra Dannevirke, som vi kort har fortalt om i dette afsnit, er du velkommen til at se vores Youtube video om emnet.

"1864" - Kapitler af 2. slesvigske Krig: Dybbøl i februar

Jeppe Jørgensen fra Greve skrev dagbog under hans deltagelse i krigen i 1864 og skriver om tilbagetrækningen fra Dannevirkestillingen (L.8.7.):

Underkorporal ved 21. regiments 7. kompagni, Nis Petersen Schmidt fra Lavensby har i hans livserindringer skrevet om hans deltagelse i krigen 1864, denne kilde er uden årstal men skrevet i det 20. århundrede (L.8.26.):

På turen til Sønderborg måtte vi udstå meget ondt thi foruden søvn og kulde havde vi intet at spise (…) vi (…) gjorde holdt på landevejen hvor vi måtte tilbringe natten i det frygteligste vejr, jeg har oplevet, med blæst og kulde, om morgenen begyndte man igen at marchere for at nå Sønderborg (…) formeldelst (på grund af) den glatte isvej kunne artelleriet ingen vegne komme (…) det var en ynk at se, for hver en der har sit fædreland kært hvorledes, så meget kostbart gods skulle lægges til bytte for fjenden, thi den ene kanon styrtede i grøften efter den anden. Heste lå med brækket hals og ben, og stundom (nu og da) mennesker sad stivfrossen eller døde i sneen, et sted lå der et læs flæsk, et andet et læs ærter.

Dagen efter, d. 4. februar, lå vi uden for Dannevirke. Ud på aftenen begyndte der at blive røre blandt folkene. Der var ikke mere den livlighed som om formiddagen, der taltes om, at vi skulle rømme Dannevirke. (…) Man kunne ikke rigtig forstå: Rømme Dannevirke uden kamp, det var utænkeligt. (…) Så ud på natten begyndte den tunge og den lange march mod nord. Dannevirke blev rømmet uden kamp. Det var ikke til at forstå. Dannevirke havde hidtil været vort håb, nu var det håb bristet, der var sorg i alles ansigter. Vi græd, da vi forlod Dannevirke, græd over vores lands ulykke. Op på dagen d. 6. februar nåedes Flensborg. &nbsp;(…) Han (en apoteker) forbandt os vore fødder og smurte dem ind i salve. En stue var opvarmet og strøet med halm, hvor vi kunne hvile os. Det var rørende, som Flensborgs borgere tog imod os.

På de næste sider kan du finde en række kilder om temaet stormen på forsvarsværket d. 18. april. Hvis du får lyst til at læse flere kilder om emnet, kan du besøge vores ressourcekanal <a href="https://www.skoletube.dk/video/4316793/eca376eb06fc4281dbfd">her</a>.

Det var ikke alle som ”kom med” ved stormen på forsvarsværket d. 18. april:

Også civilbefolkningen blev påvirket af d. 18. april 1864

Krigsveteran L. P. Rasmussen fra Stubberup skrev i 1912 sine krigserindringer fra 1864, i disse nævner han blandt andet stormen på forsvarsværket d. 18. april (L.8.55.):

&nbsp;(…) Da vi havde begyndt at spise til middag lød alarmsignalet så vi måtte løbe fra aftensmaden, vi fik ikke lov at gå men måtte løbe til vi kom den halve vej, så kom der bud at preusserne havde taget skanserne, og jeg kan ikke nægte at vi blev glade vi vidste jo at det var umuligt at holde stillingen. Da vi kom til Sønderborg var det underligt med den ro der var nu granaterne havde holdt op med at falde. Broen der førte til Dybbøl var til at skille ad og den var ført ind til Als, det var underlig at se fjenden gå på Dybbøl Banke og koge mad på vore madsteder.

Marie Fink fra Bøffelkobbel var kun omkring 6 år i 1864 men gengiver, i hendes erindringer, hvad hendes forældre har fortalt hende fra krigen i 1864, denne kilde er uden årstal men er skrevet i det 20. århundrede (L.19.2.):

Den 17. april stod far ude på vejen og så ned mod Dybbøl skansen generalerne kom da hen og spurgte hvad far så efter. (…) Om natten blev der holdt gudstjeneste for soldaterne og bagefter blev de trakteret med brændevin. Skanserne blev nu stormet. Generalernes tjener bad mor om hun ville passe sølvtøjet, han ville gerne hen og se hvor skanserne blev stormet og taget.&nbsp;

Menig Hans Peter Jensen, 6. infanteriregiment, 8. kompagni fra Holtum (ved Vejle) førte en kortfattet dagbog i 1864 (L.7.28.):

Marts måned 17. (…) Vi kom til at ligge i skanse nr. 1 som dagen før var blevet slemt bombarderet. En granat var gået ind i blokhuset, dræbt 29 mand og såret 14. Den tid vi var der kom der ingen, men i skanse nr. 2 kom der mange. 28. I dag har der stået et voldsom slag her ved Dybbøl. Kl. 3 om morgenen begyndte tyskerne at storme. Kl. 4 blev der blæst alarm for os. Tyskerne blev straks kastet tilbage, men vedblev at storme til kl. 9½ morgen. Mange faldt af vore, men der faldt mange flere af tyskerne, de lå på jorden så tykke at man ikke kunne gå for døde og sårede.&nbsp;

Hvis du har lyst til at vide mere om belejringen af forsvarsværket på Dybbøl Banke, som vi kort har fortalt om i dette afsnit, er du velkommen til at se vores Youtube video om emnet.

"1864" - Kapitler af 2. slesvigske krig: Dybbøl i marts

Den 2. april 1864 måtte preusserne opgive en invasion af Als grundet dårligt vejr. Preusserne satte derfor al deres kraft ind på at forberede stormen af skanserne. Om eftermiddagen begyndte de, uden varsel, at bombardere Sønderborg.

I tre dage blev granater sendt ned over Sønderborg by, hvor civile stadig befandt sig, og hele den sydlige del af byen blev forvandlet til ruiner.

Krigsveteran L. P. Rasmussen fra Stubberup skrev i 1912 sine krigserindringer fra 1864, i disse nævner han blandt andet overgangen til Als samt hans tilfangetagelse samme dag (L.8.55.):

(…) Næste aften var vi på vagt ude ved Arnkiløre, det var meget stille vejr, og der var skov ved den anden side af sundet. Vi kunne høre at fjenden havde travlt, der kom vogne kørende hele natten og når de holdt kunne vi høre et dump på jorden det var både de havde taget fra hele landet rundt omkring, fik vi siden at vide. 28. juni (…) kl. 1½ lød den første geværsalve, der lød som kuglerne gik igennem taget, så vi kom op i en fart og stillede på pladsen, løb så og var snart så nær at kuglerne peb om ørerne (…) 

Vi nåede en grøftevold med levende hegn, og lagde os ned så kunne vi se preusserne komme marcherende frem så tæt at der var nok at skyde på, men vi kunne kun skyde et skud når preusserne skød 5 og så kunne de stille 5 mand mod hver af os så vi kunne umulig stå os. (…) Vi blev kommanderet om på den anden side (…) og jaget ned til vandet der lå bådene, man sagde der var 800 når der så var 10 mand i hver båd kunne der jo komme ca. 7000 over på en gang og der var kun 1000 mand til at tage imod dem og skoven de kom ud fra skyggede så de var halvt ovre inden danskerne kunne se dem. 

Vi måtte vade ud til bådene og blev sat over til den anden side, og måtte så marchere 5 mil samme dag, det var meget varmt og vi havde hverken fået mad eller drikke, vi kom igennem en by hvor beboerne var dansksindet, ti (thi) de havde sat spande med mælk og vand ved vejen og kopper vi kunne drikke af, men vi fik ikke lov der til det gjorde os meget ondt. Ved Gråsten fik vi hvil og middagsmad. Flensborg nåede vi kl. 8 aften (…)

Stormen på Dybbøl d. 18. april havde været en katastrofe for den danske hær. Tabstallet var knusende. Den danske overkommando blev kort efter stormangrebet flyttet til Assens og senere til Odense på Fyn. Der var våbenstilstand fra d. 12. maj til d. 25. juni.

Underkorporal ved 21. regiments 7. kompagni, Nis Petersen Schmidt fra Lavensby skriver i hans livserindringer om hans deltagelse i krigen og lidt om forholdene efter preussernes overgang til Als, denne kilde er uden årstal men er skrevet i det 20. århundrede (L.8.26.):

&nbsp;(…) I Havnbjerg ville de (Ulaner = soldater til hest) slå gamle Kresten Claussen ihjel. Han måtte flygte ned til svogeren Hans Bonde og skjule sig i hans gård. Ulanerne stak i hø og halm da de troede han havde gemt sig i halmen (…) Sine steder forlangte de at pigerne skulle komme ind og danse med dem. Ja i det hele taget var disse ulaners opførsel ikke af det bedste, efter folks fortællinger.

.................................................................

..........................................

Belejringen af forsvarsværket Dybbøl Banke

...............................................................................

..............................................

.................................................

...............................................

...................................................

Menig Andreas Peter Nielsen beretter i hans dagbog fra 1864 om tiden efter stormen (L.7.44.):

11. maj Onsdag d. 11. Hele dagen fri, og fik at vide at der er våbenstilstand fra den 12 og i 30 dage. Stillet til forpost kl. 7 eftmd. (eftermiddag) og kom i piket (vagtpost), straks på arbejde til kl. 12. og så begyndte stilstanden og alle mand hjem til pikettet igen og sov til op på dagen i god rolighed.

På de næste sider kan du finde en række kilder om temaet efter stormangrebet. Hvis du får lyst til at læse flere kilder om emnet, kan du besøge vores ressourcekanal <a href="https://www.skoletube.dk/video/4316781/b5720e211e6df2e043d0">her</a>.

Anders Hansen, menig soldat, fra Rolstedgård (Rolsted sogn, Fyn) skrev under krigen i 1864 breve hjem til familien (L.7.4.):

Baraklejren ved Sundsmark den 13. maj 1864 (…) Vi har de sidste 8 dage været på forpost ved Sønderborg. (…) Det er frygteligt at se, hvorledes Sønderborg er ruineret. Hele Storegaden, den smukkeste del af byen er næsten totalt nedbrændt, eller ramponeret. De beboere, hvis huse nogenlunde er undgåede ødelæggelsen flytter nu tilbage igen. (…) de mere heldige finder måske deres hjem tilsyneladende ubeskadigede, men hvor ser der ud indvendig, deres møbler er ramponerede (…) Husgeråd (redskaber til madlavning, rengøring m.v.), som de alt have ladet tilbage i dødsangsten er borte, stjålet, eller kastet imellem hinanden (…) Mange såvel civile som soldater have skammeligen benyttet sig af lejligheden til at udplyndre de forladte våninger (boliger).

Sidst i juni var der kun 12.000 mand tilbage til forsvaret af Als.

Bødker (håndværker, træsmed) Christian Christensen (1837-1918) fra Lavensby beretter i hans dagbog fra 1864 om tilbagetrækningen fra Dannevirke der gik over Gråsten til Sønderborg (L.8.2.):

Krig er for soldater belastende fysisk såvel som psykisk. Det nævner Carl Peter Rye i et af hans breve:

Den 7 (februar) om middagen kl. 12 lød ordren for os at marchere (fra Flensborg) efter Sønderborg til, men det gik kun langsomt fremad fordi vejen var fyldt med vogne og militær (…) Endelig endelig nåede vi det kære Als. Det var lidt hen på formiddagen den 8. februar. (…) Nu var det første jo at sørge for at få os indkvarteret, men det gik også langsomt fremad thi Sønderborg var så fuld af militær at vi skulle skubbe os igennem hvor end vi kom frem. (…) Vi fik nu en kvarterseddel med husnummer og mandens navn, så skulle vi selv finde frem til stedet. (…) Han viste os så op på loftet, nu var det første at få lædertøjet og tornysteret af, som vi har båret i 3 døgn.

Carl Peter Rye deltog i krigen som sekondløjtnant og skrev i 1864 flittigt breve hjem til hans forældre. Om tilbagetrækningen fra Dannevirke skriver han (L.7.89.):

Sønderborg d. 12. februar 1864. Kære moder. Nå, Gud være lovet, nu er man da kommet lidt til ro og har nået at sunde sig efter de sidste dages anstrengelser og virvar. Det var en frygtelig tur, som aldrig vil gå mig af minde thi aldrig kan jeg erindre noget, som i den grad har svækket mig både i legemlig og åndshenseende. Vor adjudant mistede forstanden (er dog nu noget bedre). 2 andre officerer af regimentet ligger på lazarettet og har hver en skrue løs, og alle var mere eller mindre gale; ja det er virkelig sandt, jeg tror ikke, der var én, som man kunne sige var ved sine fulde fem.

Der er en række faktorer, du skal være opmærksom på, når du arbejder med kilder. Du skal være kildekritisk. Det betyder, at du skal forholde dig kritisk til den kilde, du arbejder med. Det er vigtigt at stille sine kilder en række kritiske spørgsmål. Disse kan variere, alt efter hvilken type kilde du arbejder med, men fælles er, at kildens værdi handler om, hvad det præcis er, du gerne vil vide. Derfor skal du være opmærksom på, hvad det præcis er, du vil undersøge, når du vælger kilde .

Kilder kan ses som et værktøj til at besvare en problemstilling, og kildekritik er den måde, du får svar ud af kilden. De spørgsmål du stiller dine kilder, uanset hvilken type kilde der er tale om minder langt hen af vejen om hinanden, men der er nogle små forskelle. Derfor vil vi på de næste sider fortælle lidt om skriftlige- og visuelle kilder, og se på hvilke spørgsmål det kan være vigtigt, at du får stillet kilderne.

Hvis du gerne vil vide noget om politikken omkring krigen i 1864, vil Novemberforfatningen fra 1863 eksempelvis være en god kilde. Men den er ikke nødvendigvis en god kilde, hvis du vil vide noget om soldaternes dagligdag under krigen i 1864. Her ville eksempelvis dagbøger, breve eller erindringer fra soldaterne være bedre kilder.

En kilde kan fortælle mange ting. Det handler derfor om, hvilke spørgsmål du stiller til den, og hvad du gerne vil vide.

Bombardementet d. 18. april 1864 var det hidtil voldsomste under belejringen. Kl. 04.00 om morgenen åbnede preusserne ild mod danskerne, og deres stormangreb var for alvor sat i gang. Efter et 6 timers langt artelleribombardement angreb preussernes stormkolonner kl. 10.00 Dybbøl-stillingens svage venstre fløj og erobrede hurtigt de sydlige og centrale skanser. Efter voldsomme kampe trak de danske soldater sig tilbage over Als. Skanserne var faldet, og kl. 14.00 forlod de sidste danske tropper Dybbøl-stillingen.

Det præcise tal for hvor mange danskere der faldt d. 18. april vides ikke. Men ca. 1700 døde eller blev såret, mens ca. 3000 blev taget til fange mod de "kun" omkring 300 preussere, der døde i slaget.

26-6, Tidlig om morgenen kl. 5 stod batteriet kampberedt ved Sottrupskov for at kunne understøtte strandbatterierne ved den planlagde overgang. Kl. 6. blev der afgivet de første skud fra strandbatterierne, men der blev ikke svaret, og batteriet fik derfor befaling til at rykke tilbage til kvarteret. Batteriet fyrede ikke. (…)

Overgangen til Als set fra tysk synspunkt:

Krigserindringer fra 1913, af kanonier ved det Brandenborgske Atilleri Brigade Robert Bockmann, erindringerne er bl.a. skrevet på baggrund af batteriets krigsdagbog, hans egne notater og oplevelser (L.11.1.):

28.6. Hviledag. (…) Kl. 2. blev bådene til overgangen sat i vandet. Da bådene var midt ude i sundet fik de gevær- og kanonild fra Als og fra den fra venstre side fremdampede Rolf Krake. (…) De danske granater faldt i vandet 250 m fra batteriet. I bådene blev hullerne forårsaget af sprængstykker stoppet med huer og strømper af overgangsmandskabet. 20 skridt fra bredden stødte bådene på grund. Mandskabet sprang i vandet og vadede i land, steg så op på strandbredden og slog danskerne ned med kolberne, så stormede de videre til Fohlenkoppelen. (…). Nu gjorde vi os klar til overgangen, da kom der efterretning om, at kampen var endt. Vi fik så befaling til at rykke tilbage til kvarteret.&nbsp;

Husk at stille spørgsmål til din kilde:

Hvilken slags billede er kilden? Hvilken genre tilhører det?

Er ophavsmanden første- eller andenhåndsvidne til begivenheden? (har ophavsmanden været til stede under de begivenheder som vises på billedet)?

Hvad fortæller billedet? Eller hvad forestiller det?

Hvem har lavet/taget billedet (hvem er ophavsmanden)?

Er billedet nogenlunde samtidigt med det, det skal vise, eller er det produceret lang tid efter?

Hvor og hvornår er billedet produceret? Ved du med hvilket formål billedet er blevet produceret?

Hvordan kan billedet bruges til at besvare netop dine spørgsmål?

En af civilbefolkningens beretninger om overgangen til Als:

Marie Fink fra Bøffelkobbel var kun omkring 6 år i 1864, men har i sine erindringer nedskrevet hvad hendes forældre har fortalt hende om overgangen til Als, denne kilde er uden årstal men er skrevet i starten af det 20. århundrede (L.19.2.):

Aftenen før overgangen til Als, blev der kørt (et) utal fiskerbåde forbi, de drejede ned ad vejen til Stenderup. Der blev sagt at tyskerne ville benytte dem ved overgangen til Als. Far udbrød, vil de tage der i nogle fiskerbåde der er så skrøbelig at de gik i stykker. Næste dag (…) efterretningen kom af (at) overgangen var sket (…)

På de næste sider kan du finde en række kilder om temaet overgangen til Als. Hvis du får lyst til at læse flere kilder om emnet, kan du besøge vores ressourcekanal <a href="https://www.skoletube.dk/video/4316762/fb292be2ace43fbc432f">her</a>.

Belejringen af forsvarsværket på Dybbøl Banke

De første soldater ankom til Dybbøl Banke omkring d. 8. februar 1864. Frem til slutningen af marts måned var soldaterne på forpost i området mod vest foran de danske skanser, og kom herved ofte i kamp mod de fremrykkende preussiske soldater.

Der var større kampe i området foran skanserne d. 18. og 22. februar samt d. 17. og 28. marts.

Herefter er det vigtigt, at du finder ud af, hvordan billedet forholder sig til den virkelighed, det beretter om. Har ophavsmanden selv været til stede? Er han/hun første- eller andenhåndsvidne, og hvilken hensigt har ophavsmanden haft med billedet.

Det kan også være relevant for dig at kigge på, hvilket samfundsyn der ligger bag. Afspejler billedet måske en ideologi, der er særlig for den tid, billedet er produceret på eller en bestemt samfundopfattelse.

Herefter skal du begynde at undersøge, hvad billedet fortæller dig. Hvad fortæller det om begivenheden, det afspejler? Hvordan bliver begivenheden fremstillet? Er begivenheden virkelig, eller er den lavet ud fra fri fantasi?

Når du arbejder med visuelle kilder, er der nogle forskelle i din tilgang til kilden, alt efter hvilken type visuel kilde du arbejder med, men på vores <a href="bookcreator://page/Ve5onL66STuJbtCEZeAmQA/left">tjekliste</a> kan du se nogle af de spørgsmål, som du kan stille til alle dine visuelle kilder.

Menig Hans Peter Jensen, 6. infanteriregiment, 8. kompagni fra Holtum (ved Vejle) førte en kortfattet dagbog under krigen i 1864 (L.7.28.):

April Måned 18. Kl. 11 Apel. Kl. 1 blev der blæst alarm. Fjenden stormede vore skanser i tætte skarer vi skulle komme vores til undsætning, men allerede før vi nåede Sønderborg var kampen endt og Dybbøl Skanser var i fjendens vold. Det var en hård og blodig dag, især for 2., 9., 20. og 22. regiment. Vi kom slet ikke med i fægtningen men blev trukken om bag Rønhave hvor vi kom på forpost.

Hvis du har lyst til at vide mere om stormen på forsvarsværket d. 18. april, som vi kort har fortalt om i dette afsnit, er du velkommen til at se vores Youtube video om emnet.

Menig Andreas Peter Nielsen skrev dagbog under krigen i 1864 (L.7.44.):

18. april Mandag d. 18 (…) Blev om middagen udblæst og efter Sønderborg til, men før vi kom der var vor stilling taget, og så kom vi til Ulkebøl vestre mark (…)

"1864" - kapitler af 2. slesvigske krig: Stormen på Dybbøl den 18. april

Menig Niels Thyssen Jørgensen, Råhede (ved Ribe) beretter i hans erindringer fra 1906 om hans krigsdeltagelse og fortæller efter at han blev såret d. 18. april (L.7.32.):

Nu måtte jeg med mange flere sårede fanger tilbage til det tyske feltlazaret for at forbindes. For mit vedkommende var der ikke noget videre at forbinde, men blodet måtte løbe så længe til det standsede. (…) Jeg lå 8 dage i Rinkenæs og kom så til Flensborg, hvor jeg lå til 4. juni, da jeg blev opereret. (…) Den tid var den værste for mig, for tygge kunne jeg ikke, da 10 tænder var bortskudt, tilligemed kæbebenet (…) (og) et stykke af tungen, og det halve af underlæben. Som følge deraf kunne jeg ikke få andet end flydende spise. (…) Jeg havde ingen sinde nogen (aldrig nogen sinde) videre smerter i såret, men jeg sultede (…) men jeg fik jo da så meget at jeg kunne opholde livet.

Menig Peder Jørgensen, 6. infanteriregiment, beretter om mødet med preussiske soldater, kilden er et uddrag af hans dagbog skrevet i 1864 (L.7.33.):

5. juni søndag Jeg stod også post fra 10 til 12, der kom en jolle sejlende ud fra Sundeved og roede noget rundt i sundet, efter kort tid styrede de ned mod færgebroen, hvor den skød ned med den fart, men da vi gav dem flere vink lagde de til, det var 6 prøjsiske soldater, der havde taget dem den frihed at gæste os på en meget honed (hånende) måde, der havde flere flasker med rom, dem skiftede vi mellem os, og vi havde øl og brændevin inde i færgegården, og vi omgik hverandre, som de bedste venner, i land kom de ikke, det kunne vi ikke tillade.

Gårdejer Henrik P. Hansen, Trovshøjgård, Dybbøl Mark skrev dagbog under krigen i 1864 (L.8.12.):

”April 3. Søndag. De (indkvarteringen) kom alle igen om morgenen, de skulle have gået over ved Hardeshøj, men der blev intet af. Der skydes endnu, især fra prøjsisk side. L. Nielsens hus nu Harald Jahnsens gård brændte om formiddagen, og i aften brænder vistnok Sønderborg. (…) April 6. (…) I aften brænder det igen i Sønderborg. April 7. Det ryger endnu i Sønderborg.”

Hvis du har lyst til at vide mere om bombardementet af Sønderborg, som vi kort har fortalt om i dette afsnit, er du velkommen til at se vores Youtube video om emnet.

Menig Andreas Peter Nielsen skrev dagbog under krigen i 1864, og beretter om bombardementet af Sønderborg (L.7.44.):

Lørdag d. 2. Afløst fra vagt kl. 10 og kom til Ulkebøl og kom i kvarter hos sognefogeden kl. 12. Fik vores geværer skudt af. Sønderborg blev om eftermiddagen igen beskudt med granater. (…) Søndag d. 3. (…) Sønderborg brændte hele dagen, blæst op kl. 11 om natten, fri igen. Mandag d. 4. (…) Igen brand i Sønderborg, folkene flytter derfra.

"1864" - Kapitler af 2. slesvigske Krig: Dybbøl først i april

Visuelle kilder kan for eksempel være fotografier, malerier eller tegninger.

Du bliver i din kildekritiske analyse af visuelle kilder nødt til at gå dybere til værks og kigge på billedets enkeltdele. Du skal kigge på, hvordan billedet er komponeret. Du skal beskrive eventuelle personers kropssprog, og hvordan disse er placeret i forhold til hinanden.

I arbejdet med visuelle kilder skal du langt hen af vejen stille dine kilder samme spørgsmål som til dine skriftlige kilder, men der er nogle forskelle, og nogle af dem vil vi gennemgå her. Du skal begynde med at beskrive, hvad billedets motiv er, og hvilke begivenheder det drejer sig om. I hvilken kontekst det er lavet, og om der for eksempel er nogen speciel anledning til, at billedet er blevet lavet.

Finde ud af hvilken genre det tilhører, billedets synsvinkel, altså om det er i frøperspektiv (set nedefra), normalperspektiv (set midt fra), eller fugleperspektiv (set oppefra). Og også overveje om der er symboler i billedet.&nbsp;

Hvordan bruges lys og farver? Bliver der brugt farvesymbolik? For eksempel er hvid ofte forbundet med renhed og godhed, men husk på at farver kan have forskellig betydning i forskellige kulturer – vidste du for eksempel at farven hvid også kan symbolisere døden?

Også civilbefolkningen var berørte af belejringen af forsvarsværket på Dybbøl Banke:

Gårdejer Henrik P. Hansen, Trovshøjgård, Dybbøl mark skrev dagbog under krigen i 1864, ”Dagbog fra den tid vi drog fra Dybbøl”, han skriver (L.8.12.):

Febr. 6. I dag begyndte vi at flytte vores tøj fra hjemmet til Nørremølle og Snogbæk. Broder Christen kom over, men gik straks igen for at få vogne til tøjet. 7. Vi fik det meste tøj bort, som også vi med de mindste børn og da to unge heste drog bort. Om aftenen lod broder vore køer samt et læs tøj, for det meste sengetøj, afhente.

25. Der brændte flere steder i Dybbøl, det er sikkert alle dem ved Claussen fra Frydeldal til Bøffelkobbel.&nbsp;

28. Søndag. Gud give, at denne uge ikke må blive så rædselsfuld som sidste uge, og lad begge parter snart enes om en lykkelig fred! – Denne dag gik. Gud være lovet, her uden mærkelige begivenheder. Her kom blot en prøjser, som fik smørrebrød.

Det er en god ide at stille følgende spørgsmål til din kilde:

Hvilket forhold har ophavsmanden til begivenheden, han fortæller om?&nbsp;

Hvem har skrevet den (hvem er ophavsmanden)?

Er det en primær- eller sekundær kilde?

Hvor lang tid er der gået fra begivenheden fandt sted, til ophavsmanden skrev om den?

Hvad er&nbsp;kildens formål, hvorfor blev den skrevet?

Var ophavsmanden første- eller andenhåndsvidne til begivenheden?

Hvordan kan teksten bruges til at besvare netop dine spørgsmål?

7. februar (…) Vejen var, af den megen færdsel glat som is, som gjorde marchen endnu mere besværlig. (…) Om morgenen nåede vi Nordborg med megen anstrengelse. Vi havde nu i 2½ døgn kun fået lidt hvile og lige så lidt at spise.

Menig Hans Hansen, 19. infanteriregiment 7. kompagni beretter i sin dagbog fra 1864 om tilbagetrækningen fra Dannevirke (L.7.16.):

(…) Vi fik nu ordre til at lade vores gevær. Det faldt os noget løjerligt, at vi første gang skulle til at skyde på mennesker, men siden blev vi vante dertil. (…) Da vi nu havde været ved Dannevirke nogle dage og nætter og ikke fået nogen søvn i den tid, så skulle vi da begynde en tilbagemarch fra Dannevirkestillingen, som skete d. 5. februar om aftenen 9½. Da fik vi ordre, at vi skulle af sted. Vi begyndte den med sure miner, for søvnige og trætte var vi, og vejret var så dårligt (…) 

Da transporten af kanonerne var så besværlig på grund af den glatte vej, (…) kunne vi andre heller ikke komme frem, da vi altid skulle være til stede ved kanonerne. Der var nu også mange vogne væltede i grøfterne og mange heste faldt og slog sig ihjel, da det var så glat. (…) Flere soldater faldt og blev liggende. Nogle tabte geværet, andre tornysteret (militær rygsæk). Jeg tabte min smørdåse. Vi var således, at vi blev ligeglade, om vi så tabte det hele, når bare vi kunne komme med til Sønderborg.

Krigsveteran L. P. Rasmussen fra Stubberup skrev i 1912 sine krigserindringer fra 1864, i disse nævner han blandt andet kampe den 17.3 og 28.3 på forsvarsværket Dybbøl Banke (L.8.55.):

Næste morgen begyndte preusserne at storme skanserne så vi måtte op i en fart, vi mødte nogle sårede der blev båret forbi det var sørgelig at se blodet rende af dem, de så sørgmodige efter os vi vidste ikke hvornår vi selv fik samme skæbne, men jeg sagde til mig selv, nu gælder det ikke at tabe modet, så nedslået som 17. marts blev jeg aldrig når der blev kommanderet fremad så gik jeg ligeså rolig som til et almindelig arbejde. Den dag slap vi med skrækken fjenden trak sig tilbage. Det var 28. marts preusserne blev ondskabsfulde da de ikke kunne tage skanserne så fik de rigtig det grove skyts frem både på Broager og rundt omkring. (…)

Når du arbejder med skriftlige kilder, er der en række ting, som er vigtige at vide om kilden. På vores <a href="bookcreator://page/fs8I7hxqSWKMImkVnDGPTA/left">tjekliste</a> kan du se nogle af de spørgsmål, som kan være vigtige at stille din kilde, når du skal finde ud af, hvor brugbar og troværdig den er.&nbsp;

Man skal ikke tro på alt hvad man læser.

Skriftlige kilder kan for eksempel være erindringer, dagbøger, avisartikler eller breve. Dem har vi mange af i denne bog og i vores <a href="https://www.skoletube.dk/group/Viarbejdermedkrigen1864-skriftligeogvisuellekilder6326479">ressourcekanal</a>.

Den person som har skrevet kilden kaldes ophavsmanden, og det er vigtigt at finde ud af om han/hun er første- eller andenhåndsvidne til begivenheden. Hvis han/hun er førstehåndsvidne, har personen selv været til stede og set begivenheden ske, men er han/hun andenhåndsvidne, beskriver personen noget, som er blevet fortalt af andre. Altså har ophavsmanden ikke selv været til stede. Førstehåndskilder er normalt de bedste kilder at gå efter, men husk på at det handler om, hvad du vil undersøge. Det vigtige i dit arbejde med kilder er, at du vurderer, hvor brugbare kilderne, du har valgt, er til netop at besvare dine spørgsmål eller problemstilling.

Krigsveteran L. P. Rasmussen fra Stubberup skrev i 1912 sine krigserindringer fra 1864, i disse nævner han blandt andet bombardementet af Sønderborg (L.8.55.):

På de næste sider kan du finde en række kilder om temaet bombardementet af Sønderborg. Hvis du får lyst til at læse flere kilder om emnet, kan du besøge vores ressourcekanal <a href="https://www.skoletube.dk/video/4316802/177e99f0e6ce51a0a37e">her</a>.

(…) Jeg lå ved barakken ved Sønderborg 2. april, jeg lå på marken ved en halmbakke og skrev hjem så kom der en granat og steg ned i Sønderborg, jeg blev så forskrækket at jeg slog en lang tankestreg, der kom snart flere granater så beboerne hurtig måtte flygte ud af byen næsten uden at få noget tøj med, dette var også slemt for os, vi havde dog imellem kunne gå derind og købe lidt proviant, nu blev det først rigtig hårdt at være soldat.&nbsp;

Kildesamling til brug i historieundervisningen og emnet "Den dansk-tyske krig - 1864"

Her kan du finde mere litteratur om emnet: 1864

Buk-Swienty, Tom. 1864 i billeder.&nbsp;København: Gyldendal, 2012.

Adriansen, Inge. 1864 i samtidens aviser.&nbsp;København: Gyldendal, 1976.

Adriansen, Inge. "Krigen 1864 i dansk billedkunst." I Mennesker i Krigen 1864, redigeret af Jens Ahlers, 311-59. Tyskland: Schleswig-Holsteiniche Landesbibliothek Kiel und Autoren, 2014.

Manitz, Bärbel og Hans-Günther Andresen. "Malerier fra krigen 1864." I Mennesker i Krigen 1864, redigeret af Jens Ahlers, 169-83. Tyskland: Schleswig-Holsteiniche Landesbibliothek Kiel und Autoren, 2014.

Rist, P.FR. En rekrut fra 64.&nbsp;København: P. Haase &amp; Søns Forlag, 1989.

Adriansen, Inge. Krig og kærlighed i 1864.&nbsp;Sønderborg: Historisk Samfund for Als og Sundeved, 1998.

Stolz, Gerd. Das deutsch-dänische Schicksalsjahr 1864.&nbsp;Husum: Husum, 2010.

Adriansen, Inge og Jens Ahlers. "Begivenheder og personer i krigen 1864." I Mennesker i Krigen 1864, redigeret af Jens Ahlers, 13-167. Tyskland: Schleswig-Holsteiniche Landesbibliothek Kiel und Autoren, 2014.

Stolz, Gerd. Det tyske-danske skæbneår 1864 - Konflikten, krigen og følgerne.&nbsp;Slagelse: Ellekær, 2014.

Peder Jørgensen, 6. infanteriregiment, 6 kompagni nr. 494 førte en kortfattet dagbog i 1864 hvori han beretter om bombardementet af Sønderborg (L.7.33.):

2. April (…) der har hele natten og hele dagen været en stærk kanonade. Kl. 2 blev vi kaldt ud, men kom straks i kvarter igen. De har i det første døgn skudt meget efter Sønderborg og flere bygninger er brændt. 3. April søndag (…) de vedblev at skyde med granater og bomber ind i Sønderborg med stærk kanonild, vedblev hele dagen. 4. April Der vedbliver med stort skyden, der er en stærk ildebrand i Sønderborg. (…)

Den danske hær opholder sig i og omkring Dannevirke

Preusserne opgiver en invasion af Als, istedet bombarderes Sønderborg by

Dannevirke-stillingen rømmes, og de danske soldater trækker sig tilbage til Dybbøl og Fredericia

Efter voldsomt bombardement stormer preusserne Dybbøl-stillingen kl. 10.00, skanserne falder kl. 14.00 samme dag.

De første soldater ankommer til Dybbøl Banke

18. og 22. februar og 17. og 28. marts 1864

Preusserne sætter over Alssund i både til Als og erobrer øen i løbet af dagen.

29. I dag er det en streng og sørgelig dag for vort kære fædreland. Fjenden har fordrevet os fra Als, hvilket har kostet blodige ofre på begge sider. Kl. 1 om natten begyndte fjenden at gå over i både og straks derefter begyndte en hård kamp såvel med granater som med geværer. Kl. 2 kunne vi fra vor plads begynde at se dem på vandoverfladen i en uhyre mængde både, straks efter blev der lagt en bro og vi kunne se det fjendtlige artilleri køre over på Als. Endelig kom der ordre at vi skulle marchere til Egen og angribe fjenden i flanken men i Kettinge fik vi kontraordre, vi tog der på vejen efter Hegenæs (Kegnæs) som vi også nåede førend det lykkedes fjenden at afskære os vejen.

30. Om middagen kom vi om bord i dampskibet Blokinge (Blekinge?). Kl. 2½ lettede vi anker og kl. 5½ landede vi i Fåborg, men blev først landsat ved solens nedgang, hvorpå vi marcherede til Flemminge, Trolleborg Sogn 2 små mil fra Fåborg.

Hvis du arbejder med fotografier, skal du, ud over de spørgsmål du finder på <a href="bookcreator://page/Ve5onL66STuJbtCEZeAmQA/left">tjeklisten</a>, huske at undersøge hvorfor billedet er taget. Om det for eksempel er taget i en speciel anledning. Du skal også finde ud af, om det er et opsat billede eller et øjebliksbillede.&nbsp;

Husk på at fotografier kan blive manipuleret med, så vær kritisk over for det du ser og stil gode spørgsmål til kilden.&nbsp;

Her ses et eksempel på et fotografi fra skanserne, som blev taget under krigen i 1864. I denne tidsperiode var kameraerne ikke så gode, som de er i dag, og det tog derfor flere minutter for billedet at blive taget. Det krævede et motiv, der stod stille længe. Derfor kan vi ved dette billede konkludere, at det er et opstillet billede, også selvom det forsøger at være noget andet, nemlig et øjebliksbillede.

At kunne forholde sig kritisk til det du læser, ser eller hører er vigtigt, både i og uden for skolen. I historiefaget lærer I (elever) derfor at være kildekritiske. Her vil vi give jer en lille introduktion til at arbejde med kilder, dog fokuserer vi i denne bog kun på skiftlige- og visuelle kilder.

At forholde sig kritisk til noget betyder ikke, at du skal være negativ over for det, men du skal heller ikke stole blindt på det, kilden fortæller. Som du sikkert så ofte har hørt, så skal man ikke tro på alt, hvad man hører. Derfor kan det være godt at bruge mere end én kilde, for hvis flere kilder fortæller det samme, har de også større troværdighed.

Husk på at der findes et væld af forskellige kilder. Det er altså ikke kun skriftlige kilder, som kan bruges til at besvare spørgsmål og problemstillinger. Også billeder, film, kort og møbler er eksempler på kilder.

Kildekritik er vigtigt, fordi alle de informationer, vi præsenteres for, er med til at skabe vores billede af den verden vi lever i.

Stol aldrig på kun én kilde - brug flere

Under kampen kom det danske panserskib Rolf Krake til sundet for at forhindre preussernes overgang, men forlod kun 30 min. efter farvandet igen, hvorefter den preussiske overgang kunne fortsætte. De danske soldater måtte trække sig tilbage og se preusserne overtage Als.

Den 29. juni 1864 satte preusserne over i både til Als. Den preussiske plan var at sætte over fra Ballegård til nordkysten af Als, og herfra trænge ned mod syd. Efter at have afgivet ild og sundet var blevet fyldt med krudtrøg, skød en række både ud i vandet ved storskoven over sundet. Preusserne overførte 2500 mand i 163 både.

Den 11. juli forlod de sidste danske soldater Als.

Baraklejren ved Sundsmark den 13. maj 1864 (…) Vi har de sidste 8 dage været på forpost ved Sønderborg. (…) Det er frygteligt at se, hvorledes Sønderborg er ruineret. Hele Storegaden, den smukkeste del af byen er næsten totalt nedbrændt, eller ramponeret. De beboere, hvis huse nogenlunde er undgåede ødelæggelsen flytter nu tilbage igen. (…) de mere heldige finder måske deres hjem tilsyneladende ubeskadigede, men hvor ser der ud indvendig, deres møbler er ramponerede (…)

Marie Fink fra Bøffelkobbel var kun omkring 6 år i 1864, men gengiver i sine erindringer, hvad hendes forældre har fortalt hende fra krigen i 1864. Denne kilde er uden årstal, men er skrevet i det 20. århundrede (L.19.2.):

Her ser du to eksempler på kilder, som du også kan finde på senere sider i denne materialesamling. Den første kilde er et brev fra en menig soldat skrevet til hans familie under krigen i 1864, og soldaten er derfor et førstehåndsvidne, da han beskriver begivenheder, som han selv har oplevet.

Den anden kilde er en erindring fra en kvinde, der genfortæller, hvad hendes forældre har fortalt hende fra krigen i 1864. Hun er derfor andenhåndsvidne til de begivenheder, som hun beskriver.

Krigen i 1864 blev en realitet, da preussiske og østrigske tropper d. 1. februar trængte over floden Ejderen og ind i Slesvig. Efter få dage trak den danske hær sig, under meget vanskelige forhold, tilbage fra Dannevirkestillingen til Dybbøl og Fredericia.

I løbet af d. 6., 7. og 8. februar ankom soldaterne over Gråsten til Sønderborg.

Fra december 1863 til februar 1864 var den danske hær i og omkring Dannevirke. D. 5. februar om aftenen blev der givet ordre til retræte (tilbagetrækning). D. 6. februar om morgenen var der kampe ved Oversø og Sankelmark syd for Flensborg. 

På de næste sider kan du finde en række kilder om temaet tilbagetrækningen fra Dannevirke. Hvis du får lyst til at læse flere kilder om emnet, kan du besøge vores ressourcekanal <a href="https://www.skoletube.dk/video/4316822/bd649db3f900aea04975">her</a>.

Hvis du arbejder med malerier, skal du huske på at kigge på opbygningen af maleriet, og hvilket farvevalg det gør brug af. Samtidig vil symbolik ofte være godt at kigge efter i malerier.

Her ser du Thomas Kluges maleri ”1864” fra 2014. Et eksempel på at 1864 også bruges som motiv i dag. Dette maleri er meget tydeligt i dets opbygning og symboler. På bordet ses det på skakbrættet, at danskerne er ved at blive slået skakmat. Dette kunne symbolisere, at danskerne er så godt som slået. Billedet indeholder meget symbolik, og dets opbygning har stor betydning. Hvis du vil arbejde videre med maleriet, kan du finde det på vores <a href="https://www.skoletube.dk/video/4298040/b242bcfeb9ddac3d0f50">ressource kanal</a>.

Anders Hansen, menig soldat, fra Rolstedgård (Rolsted sogn, Fyn) skrev under krigen i 1864 breve hjem til familien (L.7.4.):