Tema 3 - Plantageliv

Analysér kilde 4 ud fra de generelle analysespørgsmål. Se side 4-7 Fokusspørgsmål: Hvorfor tror I ikke det er en hvid dukke, der er i klædt i barnepigen eller tjenestepigens tøj? Hvorfor fik børnene sorte dukker, der var klædt som tjenestepiger eller barnepiger?&nbsp;

Lav jeres besvarelse på de næste sider. I kan anvende tekst, lyd- og videooptagelser

Analysér kilde 3 ud fra de generelle analysespørgsmål. Se side 4-7 Fokusspørgsmål: Tror I, at alle voksne har kunnet sætte sig i den voksne gyngestol? Hvorfor/ hvorfor ikke?

Info om kilden Det var almindeligt, at danske børn i Vestindien blev passet af en sort barnepige. Børns legetøj er ofte en kopi af de voksnes verden. De danske børn kunne have dukker som denne, der er klædt på samme måde, som en barnepige eller tjenestepige var klædt på.

Afsender Hvem har skrevet kilden? Hvem står bag kilden? Er det en første- eller andenhåndskilde? Er det en person, en gruppe eller en institution, der er afsender af kilden? Hvilke intentioner kan afsenderen have med kilden? Har afsender grund til at tale usandt eller gradbøje sandheden? Modtager(e) Hvem er tænkt som modtager? Hvem er kilden henvendt til? Er kilden tilpasset en bestemt målgruppe eller bestemte personer? Hvem har reelt set været modtager af kilden? Er det lykkedes afsenderen at ramme den tiltænkte modtager? Indhold Hvilke informationer indeholder kilden? Hvilket budskab har kilden, hvis den har noget?

Nationalmuseet 2018 Tekst: Maja Kehler Curth Redaktion: Sarah Yigzaw og Louise Sebro Lærervejledning: Sarah Yigzaw Kilder: Nationalmuseet Information om forsiden Maleri ”Barnepigen Neky med Marie” af N.P. Holbeck fra 1838 Neky var fra Dansk Vestindien og tjente i huset hos admiral Hans Birch Dahlerup, der havde været på Skt. Croix. Maleriet er gået i arv i malerens familie.

Hvad er en slave? En slave er en person, som juridisk set betragtes som et andet menneskes ejendom. Det betyder, at en slave er et individ, som ikke bestemmer over sig selv, sit arbejde eller andre forhold i sit liv. Man har set slaveri flere steder i verdenshistorien, blandt andet i antikken, hvor slaveri var den primære arbejdskraft i landbruget. Herhjemme brugte vikingerne også slaver, som de havde taget med hjem fra krige og togter, disse kaldte man trælle. I Afrika har der ligeledes været tradition for slaveri og det var derfor muligt for europæerne at købe slaver i Afrika. Men europæernes efterspørgsel fik det afrikanske slaveri til at vokse eksplosivt. I dette materiale behandles de afrikanske slaver, som blev købt og sendt til kolonierne til brug i mark og husarbejde.

Analysér kilde 5 ud fra de generelle analysespørgsmål. Se side 4-7 Fokusspørgsmål: Undersøg plantagens opbygning ved hjælp af kortet. Hvor boede slaverne? Hvor boede plantageejeren? Hvor lå de marker, slaverne kunne dyrke? Diskuter hvilke fordele der var for plantageejeren ved, at plantagen var opbygget som et minisamfund? Sammenlign plantageejerens bolig med slavernes bolig. Se model af slavehytte under tema Slaveri

Info om kilden: Denne gyngestol er udført i mahognitræ med rørfletning. Rørfletningen gør, at den er luftig at sidde på og dermed tilpasset det varme vestindiske klima. Gyngestolen signalerede afslapning og elegant luksus, og var også brugt af plantageejere, der kunne sidde i deres gyngestole og slappe af. Gyngestolen blev på den måde et magtsymbol, der understregede de store sociale forskelle.

Tema 1 - Trekantshandel og Danmark Tema 2 - Afrika Tema 3 - Plantageliv Tema 4 - Slaveri på De Vestindiske Øer Tema 5 - Slaveriets afskaffelse Tema 6 - Frie afrocaribiere Tema 7 - Salg af øerne

Kilde 1: Visitkortskål af skildpaddeskjold

Info om kilden: Visitkortskålen var en meget almindelig genstand at finde i borgerskabshjem i Danmark i 1700-1800 tallet. Formålet med denne skål var, at hjemmets gæster kunne aflevere sit visitkort i skålen, så man havde navn og adresse på de besøgende. Visitkortskålen er lavet af skildpaddeskjold. Ligesom elfenben og sukker var skildpaddeskjold også en luksusvare, som blev importeret. I Vestindien spiste man skildpadder og efterfølgende kunne man sælge skjoldet og eksempelvis bruge det som en eksklusiv brugskunst-genstand i ens hjem efter bearbejdning.

Hver kilde skal analyseres, dvs. at der skal stilles spørgsmål til kilden og dens evne til at fortælle os noget om emnet. Her på siderne findes de overordnede spørgsmål, der kan stilles til kilder. De spørgsmål, der kan stilles, afhænger af den kilde, man skal arbejder med. Som del&nbsp;af arbejdet med kilder, skal I vurdere hvilke spørgsmål, der er relevante for den kilde, I arbejder med.&nbsp; Kildetype Først skal I fastslå hvilken type kilde der er tale om. Hvilken form for kildemateriale er det? Er det trykt tekst, et maleri, genstande eller skriftlig kilde? Hvis det er en skriftlig kilde skal vi også stille spørgsmålstegn til genren; Er det sagprosa eller skønlitteratur, en artikel eller faglitteratur? Hvor stammer vores kilde fra? Hvor har det været trykt, eller hvor er det lavet? Er det fortroligt eller offentligt? Hvordan er det tænkt overleveret?

Er kilden en genstand, skal man også forholde sig til hvor genstanden kommer fra, hvilket materiale den er lavet af, om den er udsmykket og hvad er den blevet brugt til.&nbsp;&nbsp; Troværdighed Er kilden troværdig? Er kilden det, den fremstår at være? Er den en forfalskning eller på anden vis ikke troværdig? Tid Det er ligeledes vigtigt, at vi stiller spørgsmålstegn til den tid, hvorfra vores kilde stammer. Fra hvilken historisk kontekst stammer kilden fra? Det kan være en god idé at læse op på den historiske periode, for at kunne sætte kilden i en historisk kontekst. Er kilden en samtidig kilde eller fra et senere tidspunkt?

Temaet omhandler den del af befolkningen på de tidligere Dansk Vestindiske Øer, som havde mest magt og flest økonomiske ressourcer. Der er her fokus på plantagerne og det liv, plantageejerne og deres familie levede på øerne. Genstandene i temaet skal understrege den rigdom, som en del af befolkningen levede i, og kan eventuelt sammenlignes med, hvordan slaverne på øerne levede. 

Slavehierarki Der var et meget udtalt hierarki indenfor slavegruppen. I dette hierarki var den ofte afrikansk-fødte markslave nederst. Der var absolut flest markslaver på øerne, og det var dem, der stod for det fysisk hårde arbejde i markerne. Næst i hierarkiet var husslaven. Husslaverne blev ofte valgt til at arbejde i huset på grund af deres udseende. Dem der i europæernes øjne var de smukkeste, var ofte dem med lysere hud, kaldet ”mulatter”: en person hvis ene forælder var sort, mens den anden forælder var hvid. Øverst i dette hierarki var de slaver, som kunne et håndværk og var uddannede som eksempelvis smed, tømrer, sukkerkoger eller et andet håndværksfag. De var mere eftertragtede som arbejdskraft. Den sorte opsynsmanden, eller bombaen, lå også øverst i magthierarkiet og havde privileger i forhold til de andre slaver. Status var således påvirket af både race og arbejdsmæssig funktion. Alle slaver var juridisk set et andet menneskes ejendom og står i nogle kilder listet som en del af plantagens besætning side om side med trækdyrene. Ud over de afrikanske slaver boede der også frikulørte afrikanere på øerne. Frikulørte var mennesker af blandet sort og hvid oprindelse, og de var enten blevet købt fri af ejere eller havde frikøbt sig selv. De havde et fribrev, som de skulle have på sig hele tiden, så de kunne bevise, at de var frie.

Info om kilden Dette er et kort over plantagen Bethlehem, som bestod af tre plantager, der var slået sammen. Plantagen udgjorde et minisamfund i kolonitiden. Nederst ses hele plantagen med dens tre sæt marker og tre sukkerfabrikker. I midten er der zoomet ind på anlæggene. Her ses sukkermølle, kogehus, værksteder, hospital, køkken, stalde og andre arbejdshuse samt nogle af de tilhørende marker. De små huse på rækker er slavelandsbyens hytter, og ved siden af i de to yderste landsbyer ses de små stykker jord, som slaverne kunne opdyrke til eget brug. I den midterste del af plantagen ligger også plantageejerens bolig og en smukt anlagt have. Tegnet af F.C. von Meley i år 1779.

Trekantshandel, transatlantisk kolonihandel eller transatlantisk slavehandel? Ofte bruges begrebet trekantshandel om den handel der foregik mellem Europa, Afrika og Caribien.&nbsp;Det kan dog diskuteres, om det er det rette ord at bruge. For i praksis sejlede flere af skibene kun mellem to af landene. Der er nogle historikere, der i stedet vælger at bruge ordet transatlantisk handel eller transatlantisk slavehandel for at tydeliggøre den intensive menneskehandel, der foregik, og at der er forskel på varer og mennesker. Diskuter i gruppen eller klassen, hvilket ord i mener man skal bruge og hvorfor?

Info om kilden I det varme klima i Vestindien var det vigtigt at beskytte sig mod myggestik, og senge med myggenet var ikke ualmindeligt i Vestindien. Denne dukkeseng er en efterligning af de voksnes verden og har tilhørt en dansk pige i Vestindien.

Analysér kilde 1 ud fra de generelle analysespørgsmål. Se side 4-7 Fokusspørgsmål: Hvordan kan kilden være med til at fortælle om de ressourcer og materialer, man kunne finde på de tidligere Dansk Vestindiske Øer? Hvem tror I havde en visitskål af skildpaddeskjold stående i sit hjem? Hvorfor var det særligt at have en visitkortskål af skildpaddeskjold stående i sit hjem?

Virkemidler Hvordan formidles kildens budskab? Bruges der særlige sproglige eller visuelle virkemidler? Benyttes der lyd? Tendens Når vi behandler en kilde skal vi samtidig være opmærksom på, hvilke tendenser kilden har. Hvis en kilde er tendentiøs, vil det sige, at den er præget af bestemte synspunkter. Påvirker synspunktet hvordan noget bestemt fremstilles?

Slave eller slavegjort? Som tiden går, ændrer ord og udtryk sig meget. I 1700-, 1800-&nbsp;og store dele af 1900-tallet var et ord som ‘neger’ meget almindeligt at bruge om mørke mennesker. Under slaveriet blev det oftest brugt synonymt med ”slave”, så en ”neger” var en slave. I dag bliver ordet ‘neger’ anset for at være stødende og racistisk, hvorfor man nødigt bruger det. Ordet ‘slave’ er i disse dage ligesom ordet ‘neger’ ved at ændre betydning. Ordet ‘slave’ har været meget brugt, både i historieskrivningen men også sidenhen i store dele af bearbejdelsen af historien. I nyere tid er man begyndt at stille spørgsmålstegn ved ordet, fordi man ønsker at tydeliggøre den tvang, som slavebefolkningen var under. Derfor er der i dag mange, der ønsker at bruge ordet ‘slavegjort’ for at understrege, at slave ikke var folks egen identitet, men noget de blev gjort til af andre.&nbsp;

Analysér kilde 2 ud fra de generelle analysespørgsmål. Se side 4-7 Fokusspørgsmål: Hvem tror I havde mulighed for at have legetøj som dette? Havde alle mennesker på De Vestindiske Øer samme adgang til ressourcer?&nbsp;&nbsp;

Name

Safari may block some audio or video from playing automatically and ‘read to me’ will skip these. You can configure this in Safari’s preferences.