Stemmer fra kolonierne

Tema 6 - Frie afrocaribiere

Loading...

Loading...

Loading...

Kolofon

Loading...

Nationalmuseet 2018
Tekst: Maja Kehler Curth
Redaktion: Sarah Yigzaw og Louise Sebro
Lærervejledning: Sarah Yigzaw
Kilder: Nationalmuseet


Information om forsiden
Maleri ”Barnepigen Neky med Marie” af N.P. Holbeck fra 1838
Neky var fra Dansk Vestindien og tjente i huset hos admiral Hans Birch Dahlerup, der havde været på Skt. Croix. Maleriet er gået i arv i malerens familie.

Loading...

Loading...

Loading...

Loading...

Indhold

Loading...

Generel kildeanalyse

Loading...

side 4

Loading...

Frie Afrocaribiere

Loading...

side 8

Loading...

Kilde 1: Fribrev

Loading...

side 9

Loading...

Kilde 2: Maleri af Christiansted

Loading...

side 15

Loading...

Fakta

Loading...

side 20

General kildeanalyse

Hver kilde skal analyseres, dvs. at der skal stilles spørgsmål til kilden og dens evne til at fortælle os noget om emnet.
Her på siderne findes de overordnede spørgsmål, der kan stilles til kilder.
De spørgsmål, der kan stilles, afhænger af den kilde, man skal arbejder med.
Som del af arbejdet med kilder, skal I vurdere hvilke spørgsmål, der er relevante for den kilde, I arbejder med. 

Kildetype
Først skal I fastslå hvilken type kilde der er tale om.
Hvilken form for kildemateriale er det?
Er det trykt tekst, et maleri, genstande eller skriftlig kilde?

Hvis det er en skriftlig kilde skal vi også stille spørgsmålstegn til genren;
Er det sagprosa eller skønlitteratur, en artikel eller faglitteratur?

Hvor stammer vores kilde fra? Hvor har det været trykt, eller hvor er det lavet? Er det fortroligt eller offentligt? Hvordan er det tænkt overleveret?

Er kilden en genstand, skal man også forholde sig til hvor genstanden kommer fra, hvilket materiale den er lavet af, om den er udsmykket og hvad er den blevet brugt til.  

Troværdighed
Er kilden troværdig?
Er kilden det, den fremstår at være?
Er den en forfalskning eller på anden vis ikke troværdig?

Tid
Det er ligeledes vigtigt, at vi stiller spørgsmålstegn til den tid, hvorfra vores kilde stammer.
Fra hvilken historisk kontekst stammer kilden fra?
Det kan være en god idé at læse op på den historiske periode, for at kunne sætte kilden i en historisk kontekst.
Er kilden en samtidig kilde eller fra et senere tidspunkt?

Afsender
Hvem har skrevet kilden?
Hvem står bag kilden?
Er det en første- eller andenhåndskilde?
Er det en person, en gruppe eller en institution, der er afsender af kilden? Hvilke intentioner kan afsenderen have med kilden?
Har afsender grund til at tale usandt eller gradbøje sandheden?

Modtager(e)
Hvem er tænkt som modtager?
Hvem er kilden henvendt til?
Er kilden tilpasset en bestemt målgruppe eller bestemte personer?
Hvem har reelt set været modtager af kilden?
Er det lykkedes afsenderen at ramme den tiltænkte modtager?

Indhold
Hvilke informationer indeholder kilden?
Hvilket budskab har kilden, hvis den har noget?

Virkemidler
Hvordan formidles kildens budskab?
Bruges der særlige sproglige eller visuelle virkemidler?
Benyttes der lyd?

Tendens
Når vi behandler en kilde skal vi samtidig være opmærksom på, hvilke tendenser kilden har.
Hvis en kilde er tendentiøs, vil det sige, at den er præget af bestemte synspunkter.
Påvirker synspunktet hvordan noget bestemt fremstilles?

På øerne boede også frikulørte, det var frie afrocaribere af enten hel afrikansk eller af blandet afrikansk og europæisk baggrund. Nogle slaver kunne efter mange års opsparing eller økonomisk hjælp fra frie familiemedlemmer få lov til selv at købe sig fri. Det var meget sjældent, at en slave kunne spare nok penge sammen. Andre opnåede deres frihed ved at blive givet fri af ejeren. Det kunne ske for de mest vellidte slaver eller børn af en slaveejer og en slave.
Når man var frikulørt, skulle man have et bevis på, at man var fri; et fribrev. Dette brev skulle man have på sig hele tiden, så man kunne bevise, at man ikke var slave. I 1786 blev det bestemt, at frikulørte udover deres fribrev også skulle bære en kokarde, et rødt og hvidt stofmærke, som bevis på deres frihed. Den racistiske opdeling af samfundet påvirkede således også deres liv.