Stemmer fra kolonierne

Tema 2 - Afrika

Loading...

Loading...

Kolofon

Loading...

Nationalmuseet 2018
Tekst: Maja Kehler Curth
Redaktion: Sarah Yigzaw og Louise Sebro
Lærervejledning: Sarah Yigzaw
Kilder: Nationalmuseet


Information om forsiden
Maleri ”Barnepigen Neky med Marie” af N.P. Holbeck fra 1838
Neky var fra Dansk Vestindien og tjente i huset hos admiral Hans Birch Dahlerup, der havde været på Skt. Croix. Maleriet er gået i arv i malerens familie.Tekster:
Kilderne i denne bog er en del af Nationalmuseets samlinger.

Kortet side 10 er venligst udlånt af Historic Maps Collection,
Dept. of Rare Books and Special Collections,
Princeton University Library.

Loading...

Loading...

Loading...

Loading...

Loading...

Indhold

Loading...

Generel kildeanalyse

Loading...

side 4

Loading...

Afrika

Loading...

side 8

Loading...

Slaveri

Loading...

side 9

Loading...

Kilde 1: Kort over Afrika

Loading...

side 11

Loading...

Kilde 2: Asante Hærførerdragt

Loading...

side 15

Loading...

Kilde 3: Afrikansk dragt

Loading...

side 20

Loading...

Kilde 4: Patronbælte

Loading...

side 24

Loading...

Kilde 5: Dansedragt

Loading...

side 27

Loading...

Fakta

Loading...

side 29

General kildeanalyse

Hver kilde skal analyseres, dvs. at der skal stilles spørgsmål til kilden og dens evne til at fortælle os noget om emnet.
Her på siderne findes de overordnede spørgsmål, der kan stilles til kilder.
De spørgsmål, der kan stilles, afhænger af den kilde, man skal arbejder med.
Som del af arbejdet med kilder, skal I vurdere hvilke spørgsmål, der er relevante for den kilde, I arbejder med. 

Kildetype
Først skal I fastslå hvilken type kilde der er tale om.
Hvilken form for kildemateriale er det?
Er det trykt tekst, et maleri, genstande eller skriftlig kilde?

Hvis det er en skriftlig kilde skal vi også stille spørgsmålstegn til genren;
Er det sagprosa eller skønlitteratur, en artikel eller faglitteratur?

Hvor stammer vores kilde fra? Hvor har det været trykt, eller hvor er det lavet? Er det fortroligt eller offentligt? Hvordan er det tænkt overleveret?

Er kilden en genstand, skal man også forholde sig til hvor genstanden kommer fra, hvilket materiale den er lavet af, om den er udsmykket og hvad er den blevet brugt til.  

Troværdighed
Er kilden troværdig?
Er kilden det, den fremstår at være?
Er den en forfalskning eller på anden vis ikke troværdig?

Tid
Det er ligeledes vigtigt, at vi stiller spørgsmålstegn til den tid, hvorfra vores kilde stammer.
Fra hvilken historisk kontekst stammer kilden fra?
Det kan være en god idé at læse op på den historiske periode, for at kunne sætte kilden i en historisk kontekst.
Er kilden en samtidig kilde eller fra et senere tidspunkt?

Afsender
Hvem har skrevet kilden?
Hvem står bag kilden?
Er det en første- eller andenhåndskilde?
Er det en person, en gruppe eller en institution, der er afsender af kilden? Hvilke intentioner kan afsenderen have med kilden?
Har afsender grund til at tale usandt eller gradbøje sandheden?

Modtager(e)
Hvem er tænkt som modtager?
Hvem er kilden henvendt til?
Er kilden tilpasset en bestemt målgruppe eller bestemte personer?
Hvem har reelt set været modtager af kilden?
Er det lykkedes afsenderen at ramme den tiltænkte modtager?

Indhold
Hvilke informationer indeholder kilden?
Hvilket budskab har kilden, hvis den har noget?

Virkemidler
Hvordan formidles kildens budskab?
Bruges der særlige sproglige eller visuelle virkemidler?
Benyttes der lyd?

Tendens
Når vi behandler en kilde skal vi samtidig være opmærksom på, hvilke tendenser kilden har.
Hvis en kilde er tendentiøs, vil det sige, at den er præget af bestemte synspunkter.
Påvirker synspunktet hvordan noget bestemt fremstilles?

Afrika

I 1700-tallet bestod Afrika af mange kongedømmer og stater. Nogle var store og magtfulde, andre var små og havde mindre indflydelse. Der var stor forskel på de forskellige områder, stater og kongedømmer i Afrika. Man talte forskellige sprog og havde forskellige religioner og kulturer. Ligesom i Europa, kunne der være uoverensstemmelser og krig mellem de afrikanske kongedømmer. Europæernes ankomst ændrede magtforholdene i Afrika, da de blandede sig i interne forhold, solgte europæiske våben, og ønskede at købe mennesker til slaveri.