Stemmer fra kolonierne

Tema 4 - Slaveri på de Vestindiske Øer

Loading...

Loading...

Loading...

Kolofon

Loading...

Nationalmuseet 2018
Tekst: Maja Kehler Curth
Redaktion: Sarah Yigzaw og Louise Sebro
Lærervejledning: Sarah Yigzaw
Kilder: Nationalmuseet


Information om forsiden
Maleri ”Barnepigen Neky med Marie” af N.P. Holbeck fra 1838
Neky var fra Dansk Vestindien og tjente i huset hos admiral Hans Birch Dahlerup, der havde været på Skt. Croix. Maleriet er gået i arv i malerens familie.

Loading...

Loading...

Loading...

Loading...

Indhold

Loading...

Generel kildeanalyse

Loading...

side 4

Loading...

Slaveri på de Vestindiske Øer

Loading...

side 8

Loading...

Kilde 1: Maleri af Christiansted

Loading...

side 9

Loading...

Kilde 2: Maleri af middagsselskab fra Dansk Vestindien

Loading...

side 13

Loading...

Kilde 3: Sukkerrørskniv

Loading...

side 19

Loading...

Kilde 4: Kost fra dansk Vestindien

Loading...

side 24

Loading...

Kilde 5: Slavepisk

Loading...

side 29

Loading...

Kilde 6: Husmodel af bolig til slaverne

Loading...

side 35

Loading...

Kilde 6b: Nyere foto af en arbejderbolig

Loading...

side 34

Loading...

Kilde 7: Musikinstrument fra Dansk Vestindien

Loading...

side 41

Loading...

Kilde 8: Elefantstødtand

Loading...

side 45

Loading...

Fakta

Loading...

side 54

General kildeanalyse

Hver kilde skal analyseres, dvs. at der skal stilles spørgsmål til kilden og dens evne til at fortælle os noget om emnet.
Her på siderne findes de overordnede spørgsmål, der kan stilles til kilder.
De spørgsmål, der kan stilles, afhænger af den kilde, man skal arbejder med.
Som del af arbejdet med kilder, skal I vurdere hvilke spørgsmål, der er relevante for den kilde, I arbejder med. 

Kildetype
Først skal I fastslå hvilken type kilde der er tale om.
Hvilken form for kildemateriale er det?
Er det trykt tekst, et maleri, genstande eller skriftlig kilde?

Hvis det er en skriftlig kilde skal vi også stille spørgsmålstegn til genren;
Er det sagprosa eller skønlitteratur, en artikel eller faglitteratur?

Hvor stammer vores kilde fra? Hvor har det været trykt, eller hvor er det lavet? Er det fortroligt eller offentligt? Hvordan er det tænkt overleveret?

Er kilden en genstand, skal man også forholde sig til hvor genstanden kommer fra, hvilket materiale den er lavet af, om den er udsmykket og hvad er den blevet brugt til.  

Troværdighed
Er kilden troværdig?
Er kilden det, den fremstår at være?
Er den en forfalskning eller på anden vis ikke troværdig?

Tid
Det er ligeledes vigtigt, at vi stiller spørgsmålstegn til den tid, hvorfra vores kilde stammer.
Fra hvilken historisk kontekst stammer kilden fra?
Det kan være en god idé at læse op på den historiske periode, for at kunne sætte kilden i en historisk kontekst.
Er kilden en samtidig kilde eller fra et senere tidspunkt?

Afsender
Hvem har skrevet kilden?
Hvem står bag kilden?
Er det en første- eller andenhåndskilde?
Er det en person, en gruppe eller en institution, der er afsender af kilden? Hvilke intentioner kan afsenderen have med kilden?
Har afsender grund til at tale usandt eller gradbøje sandheden?

Modtager(e)
Hvem er tænkt som modtager?
Hvem er kilden henvendt til?
Er kilden tilpasset en bestemt målgruppe eller bestemte personer?
Hvem har reelt set været modtager af kilden?
Er det lykkedes afsenderen at ramme den tiltænkte modtager?

Indhold
Hvilke informationer indeholder kilden?
Hvilket budskab har kilden, hvis den har noget?

Virkemidler
Hvordan formidles kildens budskab?
Bruges der særlige sproglige eller visuelle virkemidler?
Benyttes der lyd?

Tendens
Når vi behandler en kilde skal vi samtidig være opmærksom på, hvilke tendenser kilden har.
Hvis en kilde er tendentiøs, vil det sige, at den er præget af bestemte synspunkter.
Påvirker synspunktet hvordan noget bestemt fremstilles?

Slaveri på De Dansk Vestindiske øer

I 1700-tallet bestod størstedelen af befolkningen på de tidligere Dansk Vestindiske Øer af slaver af afrikansk oprindelse. De eller deres forfædre kom fra hele det vestafrikanske område. Fra Senegal i nord til Congo i syd. De medbragte forskellige kulturer, sprog og religioner. Mennesker, der var født på øerne af afrikansk-fødte forældre kunne ofte tale afrikanske sprog, og religiøse og kulturelle traditioner levede videre, men blev efterhånden blandet – også med europæisk kultur. Den blandede kultur kalder man kreolsk. Afrikansk-fødte personer arbejdede som regel i marken, mens mennesker født på øerne havde større chance for at arbejde som sukkerkogere, håndværkere eller i huset. Men alle levede i slaveri side om side i den lille landsby på plantagen.