Book Creator

Robotten Hr Svendsens hjerne alle kapitler

by Jacob Knudsen

Pages 4 and 5 of 121

Robotten Hr. Svendsens
Hjerne!
Kolofon

Robotten Hr. Svendsens hjerne

Fortælling og tegneserie: Jacob Knudsen i samarbjde med ...

Musik: Jacob Knudsen
Loading...
Indholdsfortegnelse:

Loading...
Loading...
Loading...
En hjerne skal han ha’
Comic Panel 1
1. Vers:
Ud af skrot og kabler
bygger fire venner deres egen robot
Hr. Svendsen skal den hedde
når den står klar

Det er virkelig kompliceret
at få Hr. Svendsen til at virke som han skal
Det er ligesom om der mangler
en vigtig ting

Omkvæd:
En hjerne skal han ha’
Men inde i Hr. Svendsens hovede
Er der ingenting
blot en lille lygte fra en rusten gammel bil
2. Vers:
Hvad skal der til for at tænke?
Og kan robotter lærer at klatre op i træer?
Og hvordan mon blomster dufter
i en næse af stål?

Og kan Hr. Svendsen smage
den store forskel på citronsaft og jordbærgrød
Uden en hjerne til at skelne
hvad der surt eller sødt?

Omkvæd:
En hjerne skal han ha’
Men inde i Hr. Svendsens hovede
Er der ingenting
blot en lille lygte fra en rusten gammel bil
3. Vers:
Når ingen tanker former sig
Når ingen ord kommer ud af Hr. Svendsens mund
Når kroppen ikke bevæger sig
Hvad gør man så?

De fire venner leder
efter ting at fylde i Hr. Svendsens hoved
men kan man virkelig lave
en tænkende robot

Omkvæd:
En hjerne skal han ha’
Men inde i Hr. Svendsens hovede
Er der ingenting
blot en lille lygte fra en rusten gammel bil
Og det her er en sangen om os
Speech Bubble
4
En hjerne skal han ha’ musikvideo
Kapitel 1: Auto Aages skrotplads
Argghhh, den virker stadig ikke! Finn råbte højt, stampede i jorden og skulle lige til at sparke til en gammel Folkevogn, der tilfældigvis stod ved siden af ham. Finn kunne godt virke lidt faretruende, som han stod der med sin gangstercap og råbte højt. Men i virkeligheden var han bare en dreng på 13 år, der elskede mad, dyr og ting, der var lidt vilde.
Stop Finn, det gør bare Auto Aage ked af de!. Birthe var altid lidt bekymret, men i det her tilfælde havde hun ret. Auto Aage elskede sine gamle biler, og han elskede også det gamle skrot. En gammel bil var ikke bare en gammel bil. Det var den bil, der kørte hans bedstefar afsted til byen hver onsdag, ad en landevej omgivet af blomstrende marker og køer. Her skal det indskydes, at hvis der var noget den 10 årige Birthe elskede, var det blomster. Det var nok kun legetøj, hun elskede mere.

Ja, og et gammelt bildæk var ikke bare et gammelt stykke gummi, fortsatte Gudrun. Det var det bildæk, der reddede hans morbror, Svend, dengang han kørte med i verdens største rallyløb og var ved at køre ind i en kendt rockstjerne. Gudrun elskede den historie. Mest af alt fordi hun selv elskede rockmusik, og på trods af at hun kun var 12 år kendte alle rockstjernens sange. Faktisk kunne hun selv spille dem på sin mørke Fender Jaguar guitar. Svend vandt i øvrigt ikke løbet det år, men dækket reddede rockstjernes liv.
Der hørte altid en historie med, når Auto Aage fortalte om tingene på hans gamle skrotplads. Og det sjove var, at det var ikke noget, han bare fandt på. Auto Aage var en beskeden mand, der aldrig kunne finde på at lyve. Han elskede blot biler og sagde aldrig nej, når nogen bad ham om at tage sig af en gammel bil.
Gudrun har ret, understregede Birger omme bag sin computer, som han meget nødigt forlod. Birger var den yngste af de fire børn. 9 år, men allerede en haj til det med computere. Lige nu sad han og rodede med et computerspil, han var ved at lave. Det skulle være et spil med de fire venner, der var på en livsfarlig mission.
1
PrevNext