(copy) Tema 3 - Plantageliv

by Nationalmuseet

Pages 4 and 5 of 38

Loading...
Loading...
Loading...
General kildeanalyse
Loading...
Hver kilde skal analyseres, dvs. at der skal stilles spørgsmål til kilden og dens evne til at fortælle os noget om emnet.
Her på siderne findes de overordnede spørgsmål, der kan stilles til kilder.
De spørgsmål, der kan stilles, afhænger af den kilde, man skal arbejder med.
Som del af arbejdet med kilder, skal I vurdere hvilke spørgsmål, der er relevante for den kilde, I arbejder med. 

Kildetype
Først skal I fastslå hvilken type kilde der er tale om.
Hvilken form for kildemateriale er det?
Er det trykt tekst, et maleri, genstande eller skriftlig kilde?

Hvis det er en skriftlig kilde skal vi også stille spørgsmålstegn til genren;
Er det sagprosa eller skønlitteratur, en artikel eller faglitteratur?

Hvor stammer vores kilde fra? Hvor har det været trykt, eller hvor er det lavet? Er det fortroligt eller offentligt? Hvordan er det tænkt overleveret?
Loading...
Loading...
Loading...
Er kilden en genstand, skal man også forholde sig til hvor genstanden kommer fra, hvilket materiale den er lavet af, om den er udsmykket og hvad er den blevet brugt til.  

Troværdighed
Er kilden troværdig?
Er kilden det, den fremstår at være?
Er den en forfalskning eller på anden vis ikke troværdig?

Tid
Det er ligeledes vigtigt, at vi stiller spørgsmålstegn til den tid, hvorfra vores kilde stammer.
Fra hvilken historisk kontekst stammer kilden fra?
Det kan være en god idé at læse op på den historiske periode, for at kunne sætte kilden i en historisk kontekst.
Er kilden en samtidig kilde eller fra et senere tidspunkt?