(copy) Tema 3 - Plantageliv

Stemmer fra kolonierne

Analys&#233;r kilde 4 ud fra de generelle analysesp&#248;rgsm&#229;l. Se side 4-7 Fokussp&#248;rgsm&#229;l: Hvorfor tror I ikke det er en hvid dukke, der er i kl&#230;dt i barnepigen eller tjenestepigens t&#248;j? Hvorfor fik b&#248;rnene sorte dukker, der var kl&#230;dt som tjenestepiger eller barnepiger?&#160;

Lav jeres besvarelse p&#229; de n&#230;ste sider. I kan anvende tekst, lyd- og videooptagelser

Analys&#233;r kilde 3 ud fra de generelle analysesp&#248;rgsm&#229;l. Se side 4-7 Fokussp&#248;rgsm&#229;l: Tror I, at alle voksne har kunnet s&#230;tte sig i den voksne gyngestol? Hvorfor/ hvorfor ikke?

Info om kilden Det var almindeligt, at danske b&#248;rn i Vestindien blev passet af en sort barnepige. B&#248;rns leget&#248;j er ofte en kopi af de voksnes verden. De danske b&#248;rn kunne have dukker som denne, der er kl&#230;dt p&#229; samme m&#229;de, som en barnepige eller tjenestepige var kl&#230;dt p&#229;.

Afsender Hvem har skrevet kilden? Hvem st&#229;r bag kilden? Er det en f&#248;rste- eller andenh&#229;ndskilde? Er det en person, en gruppe eller en institution, der er afsender af kilden? Hvilke intentioner kan afsenderen have med kilden? Har afsender grund til at tale usandt eller gradb&#248;je sandheden? Modtager(e) Hvem er t&#230;nkt som modtager? Hvem er kilden henvendt til? Er kilden tilpasset en bestemt m&#229;lgruppe eller bestemte personer? Hvem har reelt set v&#230;ret modtager af kilden? Er det lykkedes afsenderen at ramme den tilt&#230;nkte modtager? Indhold Hvilke informationer indeholder kilden? Hvilket budskab har kilden, hvis den har noget?

Nationalmuseet 2018 Tekst: Maja Kehler Curth Redaktion: Sarah Yigzaw og Louise Sebro L&#230;rervejledning: Sarah Yigzaw Kilder: Nationalmuseet Information om forsiden Maleri &#8221;Barnepigen Neky med Marie&#8221; af N.P. Holbeck fra 1838 Neky var fra Dansk Vestindien og tjente i huset hos admiral Hans Birch Dahlerup, der havde v&#230;ret p&#229; Skt. Croix. Maleriet er g&#229;et i arv i malerens familie.

Hvad er en slave? En slave er en person, som juridisk set betragtes som et andet menneskes ejendom. Det betyder, at en slave er et individ, som ikke bestemmer over sig selv, sit arbejde eller andre forhold i sit liv. Man har set slaveri flere steder i verdenshistorien, blandt andet i antikken, hvor slaveri var den prim&#230;re arbejdskraft i landbruget. Herhjemme brugte vikingerne ogs&#229; slaver, som de havde taget med hjem fra krige og togter, disse kaldte man tr&#230;lle. I Afrika har der ligeledes v&#230;ret tradition for slaveri og det var derfor muligt for europ&#230;erne at k&#248;be slaver i Afrika. Men europ&#230;ernes eftersp&#248;rgsel fik det afrikanske slaveri til at vokse eksplosivt. I dette materiale behandles de afrikanske slaver, som blev k&#248;bt og sendt til kolonierne til brug i mark og husarbejde.

Analys&#233;r kilde 5 ud fra de generelle analysesp&#248;rgsm&#229;l. Se side 4-7 Fokussp&#248;rgsm&#229;l: Unders&#248;g plantagens opbygning ved hj&#230;lp af kortet. Hvor boede slaverne? Hvor boede plantageejeren? Hvor l&#229; de marker, slaverne kunne dyrke? Diskuter hvilke fordele der var for plantageejeren ved, at plantagen var opbygget som et minisamfund? Sammenlign plantageejerens bolig med slavernes bolig. Se model af slavehytte under tema Slaveri

Info om kilden: Denne gyngestol er udf&#248;rt i mahognitr&#230; med r&#248;rfletning. R&#248;rfletningen g&#248;r, at den er luftig at sidde p&#229; og dermed tilpasset det varme vestindiske klima. Gyngestolen signalerede afslapning og elegant luksus, og var ogs&#229; brugt af plantageejere, der kunne sidde i deres gyngestole og slappe af. Gyngestolen blev p&#229; den m&#229;de et magtsymbol, der understregede de store sociale forskelle.

Tema 1 - Trekantshandel og Danmark Tema 2 - Afrika Tema 3 - Plantageliv Tema 4 - Slaveri p&#229; De Vestindiske &#216;er Tema 5 - Slaveriets afskaffelse Tema 6 - Frie afrocaribiere Tema 7 - Salg af &#248;erne

Kilde 1: Visitkortsk&#229;l af skildpaddeskjold

Info om kilden: Visitkortsk&#229;len var en meget almindelig genstand at finde i borgerskabshjem i Danmark i 1700-1800 tallet. Form&#229;let med denne sk&#229;l var, at hjemmets g&#230;ster kunne aflevere sit visitkort i sk&#229;len, s&#229; man havde navn og adresse p&#229; de bes&#248;gende. Visitkortsk&#229;len er lavet af skildpaddeskjold. Ligesom elfenben og sukker var skildpaddeskjold ogs&#229; en luksusvare, som blev importeret. I Vestindien spiste man skildpadder og efterf&#248;lgende kunne man s&#230;lge skjoldet og eksempelvis bruge det som en eksklusiv brugskunst-genstand i ens hjem efter bearbejdning.

Hver kilde skal analyseres, dvs. at der skal stilles sp&#248;rgsm&#229;l til kilden og dens evne til at fort&#230;lle os noget om emnet. Her p&#229; siderne findes de overordnede sp&#248;rgsm&#229;l, der kan stilles til kilder. De sp&#248;rgsm&#229;l, der kan stilles, afh&#230;nger af den kilde, man skal arbejder med. Som del&#160;af arbejdet med kilder, skal I vurdere hvilke sp&#248;rgsm&#229;l, der er relevante for den kilde, I arbejder med.&#160; Kildetype F&#248;rst skal I fastsl&#229; hvilken type kilde der er tale om. Hvilken form for kildemateriale er det? Er det trykt tekst, et maleri, genstande eller skriftlig kilde? Hvis det er en skriftlig kilde skal vi ogs&#229; stille sp&#248;rgsm&#229;lstegn til genren; Er det sagprosa eller sk&#248;nlitteratur, en artikel eller faglitteratur? Hvor stammer vores kilde fra? Hvor har det v&#230;ret trykt, eller hvor er det lavet? Er det fortroligt eller offentligt? Hvordan er det t&#230;nkt overleveret?

Er kilden en genstand, skal man ogs&#229; forholde sig til hvor genstanden kommer fra, hvilket materiale den er lavet af, om den er udsmykket og hvad er den blevet brugt til.&#160;&#160; Trov&#230;rdighed Er kilden trov&#230;rdig? Er kilden det, den fremst&#229;r at v&#230;re? Er den en forfalskning eller p&#229; anden vis ikke trov&#230;rdig? Tid Det er ligeledes vigtigt, at vi stiller sp&#248;rgsm&#229;lstegn til den tid, hvorfra vores kilde stammer. Fra hvilken historisk kontekst stammer kilden fra? Det kan v&#230;re en god id&#233; at l&#230;se op p&#229; den historiske periode, for at kunne s&#230;tte kilden i en historisk kontekst. Er kilden en samtidig kilde eller fra et senere tidspunkt?

Temaet omhandler den del af befolkningen p&#229; de tidligere Dansk Vestindiske &#216;er, som havde mest magt og flest &#248;konomiske ressourcer. Der er her fokus p&#229; plantagerne og det liv, plantageejerne og deres familie levede p&#229; &#248;erne. Genstandene i temaet skal understrege den rigdom, som en del af befolkningen levede i, og kan eventuelt sammenlignes med, hvordan slaverne p&#229; &#248;erne levede. 

Slavehierarki Der var et meget udtalt hierarki indenfor slavegruppen. I dette hierarki var den ofte afrikansk-f&#248;dte markslave nederst. Der var absolut flest markslaver p&#229; &#248;erne, og det var dem, der stod for det fysisk h&#229;rde arbejde i markerne. N&#230;st i hierarkiet var husslaven. Husslaverne blev ofte valgt til at arbejde i huset p&#229; grund af deres udseende. Dem der i europ&#230;ernes &#248;jne var de smukkeste, var ofte dem med lysere hud, kaldet &#8221;mulatter&#8221;: en person hvis ene for&#230;lder var sort, mens den anden for&#230;lder var hvid. &#216;verst i dette hierarki var de slaver, som kunne et h&#229;ndv&#230;rk og var uddannede som eksempelvis smed, t&#248;mrer, sukkerkoger eller et andet h&#229;ndv&#230;rksfag. De var mere eftertragtede som arbejdskraft. Den sorte opsynsmanden, eller bombaen, l&#229; ogs&#229; &#248;verst i magthierarkiet og havde privileger i forhold til de andre slaver. Status var s&#229;ledes p&#229;virket af b&#229;de race og arbejdsm&#230;ssig funktion. Alle slaver var juridisk set et andet menneskes ejendom og st&#229;r i nogle kilder listet som en del af plantagens bes&#230;tning side om side med tr&#230;kdyrene. Ud over de afrikanske slaver boede der ogs&#229; frikul&#248;rte afrikanere p&#229; &#248;erne. Frikul&#248;rte var mennesker af blandet sort og hvid oprindelse, og de var enten blevet k&#248;bt fri af ejere eller havde frik&#248;bt sig selv. De havde et fribrev, som de skulle have p&#229; sig hele tiden, s&#229; de kunne bevise, at de var frie.

Info om kilden Dette er et kort over plantagen Bethlehem, som bestod af tre plantager, der var sl&#229;et sammen. Plantagen udgjorde et minisamfund i kolonitiden. Nederst ses hele plantagen med dens tre s&#230;t marker og tre sukkerfabrikker. I midten er der zoomet ind p&#229; anl&#230;ggene. Her ses sukkerm&#248;lle, kogehus, v&#230;rksteder, hospital, k&#248;kken, stalde og andre arbejdshuse samt nogle af de tilh&#248;rende marker. De sm&#229; huse p&#229; r&#230;kker er slavelandsbyens hytter, og ved siden af i de to yderste landsbyer ses de sm&#229; stykker jord, som slaverne kunne opdyrke til eget brug. I den midterste del af plantagen ligger ogs&#229; plantageejerens bolig og en smukt anlagt have. Tegnet af F.C. von Meley i &#229;r 1779.

Trekantshandel, transatlantisk kolonihandel eller transatlantisk slavehandel? Ofte bruges begrebet trekantshandel om den handel der foregik mellem Europa, Afrika og Caribien.&#160;Det kan dog diskuteres, om det er det rette ord at bruge. For i praksis sejlede flere af skibene kun mellem to af landene. Der er nogle historikere, der i stedet v&#230;lger at bruge ordet transatlantisk handel eller transatlantisk slavehandel for at tydeligg&#248;re den intensive menneskehandel, der foregik, og at der er forskel p&#229; varer og mennesker. Diskuter i gruppen eller klassen, hvilket ord i mener man skal bruge og hvorfor?

Info om kilden I det varme klima i Vestindien var det vigtigt at beskytte sig mod myggestik, og senge med myggenet var ikke ualmindeligt i Vestindien. Denne dukkeseng er en efterligning af de voksnes verden og har tilh&#248;rt en dansk pige i Vestindien.

Analys&#233;r kilde 1 ud fra de generelle analysesp&#248;rgsm&#229;l. Se side 4-7 Fokussp&#248;rgsm&#229;l: Hvordan kan kilden v&#230;re med til at fort&#230;lle om de ressourcer og materialer, man kunne finde p&#229; de tidligere Dansk Vestindiske &#216;er? Hvem tror I havde en visitsk&#229;l af skildpaddeskjold st&#229;ende i sit hjem? Hvorfor var det s&#230;rligt at have en visitkortsk&#229;l af skildpaddeskjold st&#229;ende i sit hjem?

Virkemidler Hvordan formidles kildens budskab? Bruges der s&#230;rlige sproglige eller visuelle virkemidler? Benyttes der lyd? Tendens N&#229;r vi behandler en kilde skal vi samtidig v&#230;re opm&#230;rksom p&#229;, hvilke tendenser kilden har. Hvis en kilde er tendenti&#248;s, vil det sige, at den er pr&#230;get af bestemte synspunkter. P&#229;virker synspunktet hvordan noget bestemt fremstilles?

Slave eller slavegjort? Som tiden g&#229;r, &#230;ndrer ord og udtryk sig meget. I 1700-, 1800-&#160;og store dele af 1900-tallet var et ord som &#8216;neger&#8217; meget almindeligt at bruge om m&#248;rke mennesker. Under slaveriet blev det oftest brugt synonymt med &#8221;slave&#8221;, s&#229; en &#8221;neger&#8221; var en slave. I dag bliver ordet &#8216;neger&#8217; anset for at v&#230;re st&#248;dende og racistisk, hvorfor man n&#248;digt bruger det. Ordet &#8216;slave&#8217; er i disse dage ligesom ordet &#8216;neger&#8217; ved at &#230;ndre betydning. Ordet &#8216;slave&#8217; har v&#230;ret meget brugt, b&#229;de i historieskrivningen men ogs&#229; sidenhen i store dele af bearbejdelsen af historien. I nyere tid er man begyndt at stille sp&#248;rgsm&#229;lstegn ved ordet, fordi man &#248;nsker at tydeligg&#248;re den tvang, som slavebefolkningen var under. Derfor er der i dag mange, der &#248;nsker at bruge ordet &#8216;slavegjort&#8217; for at understrege, at slave ikke var folks egen identitet, men noget de blev gjort til af andre.&#160;

Analys&#233;r kilde 2 ud fra de generelle analysesp&#248;rgsm&#229;l. Se side 4-7 Fokussp&#248;rgsm&#229;l: Hvem tror I havde mulighed for at have leget&#248;j som dette? Havde alle mennesker p&#229; De Vestindiske &#216;er samme adgang til ressourcer?&#160;&#160;

Name

Safari may block some audio or video from playing automatically and ‘read to me’ will skip these. You can configure this in Safari’s preferences.